Duften af honning og bitre mandler

Det er så smukt, skyer af duftende hvide blomster vokser langs bækken ikke langt fra mig, og nu opdager jeg dem også på marken. Overalt, hvor der er fugtigt, er blomsterne dukket op. Filipendula ulmaria, det tog en rum tid før jeg kunne identificere de dejlige planter – mjødurt! Markernes dronning, i gamle dage brugt til at give sødme og smag til vin, og blomsterne kan bruges til saft og sirup lige som hyldens blomsterskærme, har jeg læst. Så det skal prøves. Men jeg vil også prøve at lade mjødurten få fodfæste i det fugtige hjørne af min have, går på jagt efter frø.

mjødurt dufter af honning og bitre mandler
mjødurt dufter af honning og bitre mandler

 

Kold agurkesuppe med dild

Læskende, let og med en god, fyldig konsistens – sådan en skål kold agurkesuppe er bestemt ikke værst på en varm sommerdag.

en flaske med dildeddike pynter i vindueskarmen
en flaske med dildeddike pynter i vindueskarmen

Den krydres med hjemmelavet dildeddike -bare kom en stor håndfuld dildskærme og også et par dildkviste i en bredhalset flaske, fyld op med hvidvinseddike, prop flasken til og stil den i vindueskarmen. Vent et par dage før du bruger eddiken, jeg har min stående hele sommeren. TIP: Brug skærmdild fra grønthandleren hvis du ikke har din egen dild.

Til agurkesuppen skal du skrælle en salatagurk og skære den i tynde skiver. Bland dem i en skål med 1 tsk. salt, helst dildsalt (se Hurra for dild) og 1 tsk. sukker. Lad blandingen trække 1 time. Rør i mellemtiden 1 dl piskefløde med 1 spsk. citronsaft. Blend agurkeskiver (med den væde, der har dannet sig) med den tyknede fløde og 1 spsk. dildeddike. Stil suppen koldt, gerne natten over. Rør før servering klippet dild, tynde skiver radise og evt. lidt hakket agurk i suppen. TIP: Brug yoghurt i stedet for syrnet fløde hvis du vil spare kalorier.

lækker kold agurkesuppe med dild og radiser
lækker kold agurkesuppe med dild og radiser

 

 

Lidt om kvan

 

Kvan (Angelica archangelica) er en imponerende, robust og hurtigtvoksende skærmplante. Jeg havde ikke troet, at sådan en majestætisk urt  vil trives i en krukke, men det gør den. Sidste vinter skar jeg planten tilbage, og allerede i det tidlige forår dukkede små grønne bladskud op og nu vokser den bare derudad. Prøv at se, sammenlign min kvan fra januar og fra april i Gensynsglæde og Statustid.

Kvan er en nordisk urt, både lægeplante og krydderurt; vikingerne har dyrket den i stor stil og brugte den som vitaminrig grøntsag. Det kan vi også, kvan er glimrende som “grøntsag” i marmelade og frugtkompot, og den går særdeles godt sammen med rabarber (se opskriften på rabarbersaft). Kvan neutraliserer tilmed oxalsyren i rabarber.

Noget af det mest spændende er kryddersnaps på kvan. Bare læg så mange friske grønne blade, som du har/vil plukke, i et sylteglas, brug gerne de nye skud. Fyld op med vodka eller klar Brøndum snaps og vent. Allerede efter 4-6 timer er væden blevet lidt lys grønligt, og den kan blive næsten irgrøn – afhængigt af  bladenes indhold af klorofyl. Efter to eller tre døgn sis bladene fra og kasseres. Kvansnapsen er nu drikkeklar, en smule sødlig og delikat krydret. Smagen holder sig, men kuløren falmer med tiden, bliver mere lysegul.

kvan stortrives i en krukke men husk at vande hyppigt
kvan stortrives i en krukke men husk at vande hyppigt
kvanblade i vodka
kvanblade i vodka

Haveritualer

Til mine faste morgenritualer hører det at inspicere krukkerne for at se hvordan det står til. Mon de gule stangbønner snart spirer, hvor meget er kartoffeltoppene vokset, har den sarte citronverbena klaret nattens heftige regn … Undervejs napper jeg et grønt blad, især brøndkarse og havesyre er gode til at vække smagsløgene. Men det bedste er nu at nulre et blad og snuse til duften. Snuse til mynte, citronverbena, hvidløgsgræs, timian, merian … og til ambra.

Ambra (Artemisia abrotanum) er en lugteurt – som det blev kaldt  i gamle dage – omkring år 1800 hørte ambra til bønderhavernes fornemste duftplante. Jeg er glad for at have den i min krukkehave, nu på andet år. Den buskede plante ligner ikke noget særligt, jeg bruger den stort set ikke til noget i køkkenet, men den har en herlig duft af citron, tilsat lidt …måske er det kamfer, svært at beskrive, duften er bare meget behagelig, jeg kan dårligt lade være at køre hånden igennem bladene. De enkelte bladafsnit ligner dild, når man ser dem tæt på, men de er bitre. De kan bruges som krydderi til kød og saucer, ved jeg, men det har jeg endnu ikke selv prøvet. Har smidt en gren på grillkullene, det dufter godt. Og jeg vil også prøve at lægge en tørret kvist eller to i klædeskabet, det skulle holde møl væk, og det tror jeg på. Men som sagt – jeg bruger den som lugteurt, og den slags bør vi også have omkring os. Tilsyneladende kan hornvioler også li´Ambra, der kommer hele tiden nye til …

ambra , hornviolerd

Kom maj du søde milde

Ja, kom maj du søde milde, bring os sol. Lidt regn er også fin, men lad os slippe for storm og voldsomme byger. På inspektionsrunden blandt mine krukker kunne jeg ikke modstå fristelsen og nippede 17 slags grønt: et blad havesyre, et par “nåle” tripmadam, en tynd og fin rabarberstilk, en dusk brøndkarse, to blade skt. hans urt, et grønt og et violet, en kvist persille og en kvist dild, et blad fransk syre, en dusk fransk estragon, et bladskud ingefærmynte, et løvstikkeblad, et purløgsstrå med blomsterknop, merianblade, et grønt jordbær, et blad marokkansk mynte, en bellis og en selvsået hornviol. Det sjove er, at blandingen giver mening. Det hele kan kombineres til en spændende salat, som sparker  til smagsløgene. Kommer til at tænke på den forrygende kok Søren Gericke; for mange år siden rørte han blåbær i sin vildtpostejfars mens publikummet –  jeg var iblandt –  så undrende til. “Hvad der har sæson sammen passer også sammen” sagde han. Nemlig!

17 lækre fund fra krukkerne
17 lækre fund fra krukkerne

Laurbærhøst

Det er dejligt at høste laurbær, også helt bogstaveligt. De friske blade af ægte laurbær, Laurus nobilis, er nemlig et spændende krydderi, og den smukke laurbærbusk trives problemløst i en krukke på altan og terrasse, bare den får lys og læ og vandes jævnligt. Laurbærblade bruges sammen med persille- og timiankviste til den klassiske franske krydderbuket bouquet garni, som giver smag til supper, saucer og sammenkogte retter. Men de spiller også perfekt sammen med andre krydderier. Kom to laurbærblade, et stykke hel kanel og en stjerneanis i  en tefilterpose (eller et stykke gaze) og lad krydderierne trække med i tekanden. Og når kulden nærmer sig igen senere på året giver sådan en laurbærbuket også spændende smag til en toddy eller rødvinsgløgg. 

Laurbærblade, du selv tørrer, har finere kulør og mere smag end de fleste, du kan købe. Læg friske blade mellem to viskestykker/servietter, læg noget tungt oven på og vent. Vend bladene indimellem. Når de er helt tørre gemmes de i et glas, som stilles mørkt.

Laurbærsalt  klæder fugl, fisk og  grøntsager. Klip et pænt stort laurbærblad i stykker med en saks, selve bladribben skal ikke med. Stød bladstykkerne sammen med 1/4 tsk. havsaltflager,  og gnid dernæst evt.blandingen gennem en si. TIP: Lav gerne en større portion, det smukt smaragdgrønne salt er også en fin lille gave.

Laurbærsne er en raffineret og meget delikat mundfuld. Den skal ikke bruges som dessert,  er tænkt som en lille forfriskelse midt under en middag, gerne efter en hot hovedret. Alligevel – jeg elsker den også uden middag! Her er til to eller fire personer – der skal jo kun bruges en stor skefuld sne til hver, men det lønner sig at fordoble opskriften … Bring 2,5 dl vand i kog med 50 g sukker. Tilsæt 12 friske laurbærblade. Lad alt simre et par minutter mere og derefter trække under låg i et par timer. Tilsæt 1 spsk. siet citronsaft og 2,5 dl hvidvin (tør/halvtør), og afkøl blandingen et par timer i køleskab, evt. natten over. Sis og fryses. Om muligt i en ismaskine, ellers i en flad bakke, og så skal du jævnligt skrabe og røre  i massen.

laurbærsne
laurbærsne
laurbærsalt
laurbærsalt
her tørres laurbærblade
her tørres laurbærblade

Martsglæder

Økologiske ramsløg fra supermarked
Økologiske ramsløg fra supermarked

For ca.6 år siden plantede jeg nogle ramsløg, som jeg havde gravet op i en skov. Ups, det er forbudt, men det vidste jeg altså ikke dengang. Nu er det meget nemt at få fat i ramsløg, bare tag på planteskolen eller check dit supermarked – ramsløg kan købes i potter! Usprøjtede planter, dansk produceret! Jeg har netop her, først i marts, købt en flot potte med smaragdgrønne blade og blomsterknopper i min lokale Irma. Bladene dufter og smager af hvidløg, helt som de skal.

De første ramsløg i haven
De første ramsløg i haven

Mine egne ramsløg er kun lige piblet op,  Allium ursinum hedder de på latin – hvis du søger efter dem på planteskolen. Der er mange muligheder til at bruge de grønne blade i køkkenet, men det må endelig ikke blive fortænkt, keep it simple er også her bedst. Rør blødt smør med fint klippede eller hakkede ramsløgblade, og tilsæt evt. lidt revet citronskal. Smørret kan fryses og er lækkert til bøf, kylling og fisk. Smager også på brød og gør sig godt i en risotto. Og til pasta. Eller prøv  min yndligspasta:

Du skal bruge en god håndfuld blade, svarende til en af de potter, du kan købe i supermarkedet. Klip dem af stænglerne, rødderne kan du senere plante ud. Skyl bladene og hak dem fint med en kniv. Svits et hakket skalotteløg i en lille klat smør, lad det ikke få farve. Rør ramsløg i, og spæd med en sjat piskefløde, 1/2 dl er nok, men brug gerne lidt mere hvis der skal være til to. Rør friskkogt, afdryppet pasta i blandingen, og server straks med høvlet parmesan.

ramsløgpasta (1)

Tripmadam og torskemund

Det var navnene, jeg ikke kunne stå for. Tripmadam faldt jeg over i en tysk havebog, den så spændende ud, den måtte jeg bare prøve. Det tog mange måneder før jeg endelig kunne identificere den blandt mange andre stenbedsvækster i en stor planteskole, ikke mindst fordi der var et skilt med madammens latinske navn: Sedum rupestre, synonym med Sedum reflexum.

Tripmadam i marts
Tripmadam i marts

 Jeg har nu haft min tripmadam i over to år. Har sat planten i en stor altankasse med et par pæne sten imellem. Den får smukke gule blomster om sommeren, er grøn hele året, robust og nøjsom, klarer hede, tørke og vinterfrost – og så kan den spises! Eller bedre sagt de kødfulde blade, som ligner tykke grannåle. De kan plukkes året rundt, smager en smule syrligt. Hak eller klip dem fint, drys dem på en kartoffelmad eller en snitte med agurk. Bland dem i smør og prøv også lidt hakket tripmadam i salat og suppe.

 

 

Torskemund kan ikke spises, det vil jeg straks sige. Også her var det navnet, der fangede, da jeg så planten i et økologisk gartneri.

torskemund i marts Den lignede ikke noget særligt, men da den først havde fået en rummelig krukke og (forresten også økologisk) ny plantejord voksede den frodig derudaf. Om sommeren fik den mange smukke lillarøde blomsterskærme. Så den var slet ikke nogen almindelig torskemund, den har nemlig gule blomster, men en Purpur-Torskemund, Linaria purpurea. Værd at huske når du er på udkik efter nyt til haven.  Og allerede nu, først i marts, skyder den på livet løs, se selv. Men det er vist godt at vide, at den breder sig lystigt, bare der er nogle sprækker rundt omkring.