Tripmadam og torskemund

Det var navnene, jeg ikke kunne stå for. Tripmadam faldt jeg over i en tysk havebog, den så spændende ud, den måtte jeg bare prøve. Det tog mange måneder før jeg endelig kunne identificere den blandt mange andre stenbedsvækster i en stor planteskole, ikke mindst fordi der var et skilt med madammens latinske navn: Sedum rupestre, synonym med Sedum reflexum.

Tripmadam i marts
Tripmadam i marts

 Jeg har nu haft min tripmadam i over to år. Har sat planten i en stor altankasse med et par pæne sten imellem. Den får smukke gule blomster om sommeren, er grøn hele året, robust og nøjsom, klarer hede, tørke og vinterfrost – og så kan den spises! Eller bedre sagt de kødfulde blade, som ligner tykke grannåle. De kan plukkes året rundt, smager en smule syrligt. Hak eller klip dem fint, drys dem på en kartoffelmad eller en snitte med agurk. Bland dem i smør og prøv også lidt hakket tripmadam i salat og suppe.

 

 

Torskemund kan ikke spises, det vil jeg straks sige. Også her var det navnet, der fangede, da jeg så planten i et økologisk gartneri.

torskemund i marts Den lignede ikke noget særligt, men da den først havde fået en rummelig krukke og (forresten også økologisk) ny plantejord voksede den frodig derudaf. Om sommeren fik den mange smukke lillarøde blomsterskærme. Så den var slet ikke nogen almindelig torskemund, den har nemlig gule blomster, men en Purpur-Torskemund, Linaria purpurea. Værd at huske når du er på udkik efter nyt til haven.  Og allerede nu, først i marts, skyder den på livet løs, se selv. Men det er vist godt at vide, at den breder sig lystigt, bare der er nogle sprækker rundt omkring.

 

Sej urt med pebret smag

Sar, eller bedre sagt vintersar (satureja montana) er en fin krydderurt, som er gået lidt i glemmebogen. Desværre. Netop nu, sidst i februarmåned, er der ikke meget at hente i mine urtepotter; jeg kan plukke et par salvieblade og timian står også trofast til rådighed, men ellers … der er sar, vintersar. Herligt, ikke just så smuk at se på lige nu, men den smager som den skal, pebret og med en snert af eukalyptus. Bare det at tygge på et blad renser ganen.  vintersar kopiJeg har tit tænkt at der skulle en buket sar på bordet ved en stor middag – så behøves ingen sorbet, den klassiske ganerenser mellem retterne – et grønt blad kan klare det.

 

Ved denne årstid bruger jeg ofte vintersar  til en gremolata.   Den klassiske består af persille, hvidløg og citronskal, som hakkes fint sammen og drysses traditionelt over osso buco. Med vintersar bliver blandingen mere stærk, jeg kan godt li’ et drys på kartofler, blomkål og linser (gerne de sorte) og på kartoffel eller grøntsagssuppe.

vintersar  sar, citron, hvidløg sar gremolata2

 

 

Kartoffelhaps

Fandt et par blå kartofler i en brun papirspose i køleskabets grøntsagsskuffe. De var stadig faste, men jeg ville ikke bruge dem til en kartoffelmad …øjnene spiser med, og   blå kartoffelskiver på mørkt rugbrød er ikke det smukkeste. Så de blev brugt til blå hapser. Blå kartofler er forresten ikke noget nyt, jeg købte mine første blå knolde for mange år siden på en gård. Konen solgte dem stykvis, de skulle lægges til spiring , så  man kunne dyrke sine egne blå kartofler. Hun fortalte, at de på marken altid havde haft en række af de blå blandt de andre. Til de ældre på gården. Blå kartofler er basiske, og de gamle havde gigt, så de bekom dem godt.

  • et par blå kartofler
  • filodej
  • lidt smør
  • dild 
  • dip af frisk gedeost og skyr eller mayonnaise og skyr eller cremefraiche

Klip optøet filodej i firkanter, læg et par stykker oven på hinanden og pensl med smeltet smør mellem lagene. Læg stakkene på bagepapir på pladen og bag 5-6 minutter i en ca. 180° varm ovn. Afkøl på en rist. Anret med et par skiver kogte kartofler og en dip.

kartoffelhaps

Æblehaps

Vi har vist alle vore yndlingshapser. Noget lækkert, som hverken er forret eller dessert, kun en lille snack, som giver mundvand alene ved tanken. En af mine favoritter er hapser med æble, blid frisk gedeost, et nip aromatisk timian og en smule sprødt sukkerknas på toppen. Det lyder godt, ikk’? Forresten er æblehapser også glimrende til  brunchgæster.

Skær et lille fast æble (ca. 100 g) i to 2 cm tykke skiver. Resten af æblet giver jeg til fuglene. Udstik evt. kernehuset, jeg gør det nu sjældent, men det kan være praktisk ved større æbler. Læg æbleskiverne på bagepapir eller i et smurt fad, og læg en skive frisk gedeost på hver – jeg bruger altid Petits Chèvres Doux, de passer perfekt i størrelsen, er cremet og dejligt milde. Drys et par friske timianblade og en smule brun farin over, og læg en knivspids smør på toppen. Bag hapserne i en hed ovn, 200-220°, i ca. 10 minutter.

haps2

 

Æblekagen som altid lykkes

Du skal bruge en firkantet bageform, ca. 25×35 cm, eller en springform. Læg tilklippet bagepapir i bunden af formen.

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 økologiske æg, str. M/L
  • 150 g mel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • ca. 500 g æbler, 4-5 stk.
  • 1-2 spsk. mandelflager (behøves ikke men pynter og smager)
  • 3- 4 spsk. abrikosmarmelade  (den cremede uden frugtstykker, smøres over den bagte kage, giver fin aroma og gør kagen blank)

Pisk smør og sukker cremet, pisk et æg ad gangen i og dernæst mel, blandet med bagepulver. Fordel dejen i formen.

Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuse. Læg æblerne på dejen og tryk dem let ned. Drys evt. med mandelflager og sæt formen i den 200° varme ovn. Bag kagen i ca. 30 minutter.

Lige før kagen er færdig varmer du marmeladen og smører eller pensler den på kagen.  Sæt den straks tilbage i den hede ovn og giv den ca. 5 minutter mere.

kage1 (1)  kage2 (1)  kage3

Februaræbler

Så kom der sne, hagl, frost og regn. Men også sol, så indimellem smager vejret da en smule af forår. Jeg bruger masser af æbler ved denne tid. De fleste går til solsortene, resten til æblekage (den, som altid lykkes, se opskriften) og til lune æblehapser, min yndlingssnack (se opskriften, den er værd at prøve!). Men som sagt – solsorte skal have æbler, de elsker dem. Jeg halverer æblerne, skærer en lille skive af forneden, så halvdelene står fast og ikke triller rundt, og så lægger jeg dem på terrassen. I forhaven har jeg en helt speciel solsort, hun kender fodertiden, står parat foran bryggersdøren hver morgen.

husets solsort IMG_1237

 

Gensynsglæde

Sneregn, kulde og blæst … der er ikke meget at glæde sig over når jeg inspicerer mine plantekrukker her på den sidste dag i januar. Og dog – de første små skud kvan er dukket op! Husk at spørge efter kvan når du går rundt i en planteskole. Urten er nemlig blevet populær, helt i takt med den stigende interesse for det nordiske. Du kan læse mere om kvan om et par måneder, når mine skud har vokset sig store. Kvan hedder Angelika archangelika på latin, og det er forresten en god idé at kende en plantes latinske navn så du undgår forvekslinger.

kvanskud

Suppelyst

Yndige suppe, fyldig og fin, som venter os i en varm terrin … hm, remsen kører i mit hoved,  jeg har lyst til en duftende varm suppe.

(Ordene er forresten ikke mine, men fra den forlorne skildpaddes sang i Lewis Carrolls bog Alice i wonderland.)

Og hvad gør man så når lysten til en duftende varm suppe trænger sig på og der er ingen fond i fryser eller køleskab?  Så snyder jeg lidt, koger såmænd en forloren hønsefond! Bare vand og en bouillonterning (eller bouillonpulver) duer nemlig ikke, blandingen giver en forkert, fed og også for salt baggrundssmag. Min forlorne fond er nem at lave og passer til al slags suppefyld. Det lønner sig også at koge den uden at der står suppe på menuen. Jeg fryser fonden til isterninger, sådanne hjemmelavede bouillonterninger er gode på stegepanden når der mangler lidt sky .

Til 1 liter forloren hønsefond:

  • 2 skiver selleri, ca.200 g
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 spsk. neutral olie (jeg bruger altid avocadoolie)
  • 1 stort glas tør hvidvin (1,5 dl)
  • 1 spsk. hønsebouillonpulver eller 1 terning
  • 1 timiankvist

Hak de skrællede grøntsager og svits dem let i olie. Hæld vin ved, lad den boble i et minut eller to, drys bouillonpulver i eller brug smuldret terning og spæd med 1 liter koldt vand. Bring blandingen i kog, dæmp varmen og lad alt snurre under låg i 1/2 time. Derefter hældes hele molevitten gennem en si og det faste kasseres.

forloren fondsnydefond

Blåt til lyst

Blåt har mange nuancer, og det gælder ikke kun kartofler, blomkål, spidskål og broccoli har forlængst gjort rødkålen konkurrence. Den smukke rødviolette blomkål hører til mine favoritter, den gør sig så flot i salater og den pynter gevaldigt,  fx på hjemmelavet yoghurtost. Hvis du ikke kan finde blomkål med kulør så er der måske kulørt broccoli … for resten smager sådan en hjemmelavet yoghurtost også uden pynt.

Du skal bruge en si, og den skal fores med et stykke tyndt, skoldet stof, fx et slidt viskestykke eller et stykke ostelærred. Rør 500 g yoghurt, gerne den græske, med 1 fed knust hvidløg og 1/2 tsk. havsalt, og kom blandingen i sien. Derefter skal du sætte den over en skål og nu skal yoghurten dryppe af i et døgn, om muligt i køleskabet. Vend hele molevitten ud på et fad, træk stoffet af og riv kulørt blomkål over det hele.

violet blomkålyoghurt med revet blomkål

blå broccoli (1) kopi

Sæt kulør på januar

De fleste januardage er grå, vi trænger til farver, ikke mindst på vore tallerkener. Blå (eller bedre sagt blåviolette) kartofler er gode mod januartristesse. Sidste sommer kunne jeg høste mine egne, men efterhånden findes de blå knolde heldigvis i mange supermarkeder. Kik efter Blå Congo, som dyrkes i Danmark, eller efter Vitelotte fra Frankrig. Trods kuløren smager de ikke meget anderledes end de velkendte gule. Koges helst med skræl i saltet vand, det tager 15-16 minutter. Pilles, skæres i skiver og vendes (helst endnu let lune) med lidt dressing. Jeg bruger en skefuld koldpresset avocadoolie, rørt med havtorneddike og lidt revet citronskal.  Kartoflerne skal kun fugtes. Anret på sprød salat og drys med terninger af røget laks.IMG_3068 (1)blå kartoffelsalat kopi

Blå kartofler er en sand eye-catcher. Brug små kartofler, kog dem, pil dem og halver dem. Stik en cocktailpind i hver, og server dem som snack – tapas – med en lækker dip, fx en blanding af græsk yoghurt og skyr, krydret med havsalt, peber og klippet dild.

blå med dip (1)