NU må det være nu

Der er sørme lang tid mellem mine indlæg, men pyt – jeg laver dem jo først og fremmest til mig selv, selv om det er dejligt hvis nogen følger med i ny og næ.

Amalfi citron, stor, smuk, saftig og med masser af smag.

Jeg er vild med citroner, især når der kan fås de forrygende flotte fra Amalfikysten. De sælges med blade, som desværre hurtigt bliver tørre  – men pyt.

Jeg elsker dem ikke på grund af C-vitamin indholdet, der findes grøntsager og frugt som indeholder mere af dette vigtige vitamin end citron, fx rød peberfrugt eller hyben. Men citroner er smukke og desuden nærmest uundværlige i køkkenet. (Synes jeg). Lige nu, når det er koldt selv om foråret er på vej, er det skønt med friskpresset citronsaft i et glas, lidt honning og kogende vand ovenpå. Og et drys revet citronskal klær både alskens kager og fisk – og tilmed hjemmelavede frikadeller.

Citroner er et yndet motiv blandt kunstner, bedre sagt VAR et yndet motiv. Stilleben med citroner er vidunderlige, selv har jeg aldrig kunnet stå for Georges Braque – tænk, han signerede sommetider sine billeder med en citron ovenpå navnet.

Forresten bør en citron først halveres på langs og dernæst på tværs. Prøv det😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.