Min yndlingskulør: BLÅ

Øv, tænkte jeg, det var da ingen stor høst! Min blå skuffelse ?!- nej, faktisk ingen skuffelse, kartoffelpotten var bare ikke stor nok, og jeg ville ikke vente længere – 400 g lækre blå kartofler har jeg høstet! Ville have lavet chips, men det var for varmt til at tænde for ovnen i køkkenet. Så det blev til et par kartoffelmadder, som ser ret dramatiske ud, men som smager forrygende!! Og hvad kan være nemmere – kartoflerne koges med skræl (som alle økologiske). Skæres afkølet i skiver, som lægges på groft rugbrød, smurt med grøn pesto. (Her bruger jeg en færdigrørt fra Løgismose, fås i Netto) Lidt flagesalt på toppen … mere behøves ikke 🙂

Smukke blå kartofler
Smukke blå kartofler
Superlækker kartoffelmad
Superlækker kartoffelmad

Simpel luksus

Endnu kan jeg ikke plukke mine egne tomater, men tager forskud på glæderne med små San Marzano tomater fra supermarkedet. De halveres, indmaden tages ud med en teske og tomaterne lægges i et oliepenslet fad. Drys med 2 tsk. rørsukker, blandet med 1 tsk. saltflager og 2 tsk. timianblade. Bag tomaterne i en 100° varm ovn i ca. 1,5 time. Fordel dem afkølet i glas med klippet rosmarin og et par spsk. kapers. Tilsæt 3 spsk. vineddike og fyld op med din yndlingsolie. Spis tomaterne med bidder af ægte fetaost, et par kviste krydderurter, fx fennikel og dild, rucola og spæde spinatblade. Dertil ristet brød, smurt med pesto, hjemmelavet eller købt. Enkel og forrygende lækker – simpel luksus!

Tomater halveres og udhules
Tomater halveres og udhules

semi tomater 2semi tomater 3 simpel luksus