Overraskelser

Purløg kender vi alle, men hvad med prærieløg,  Allium cernuum  på latin? Det er værd at søge efter i planteskolen eller gartneriet, de spiselige blomster er nemlig forrygende smukke. De lange smalle blade bruges som purløg, men de har lidt mildere smag. Planten er flerårig og stammer fra de nordamerikanske prærier. Kaldes derfor prærieløg men også nikkende løg.

Det er spændende med spiselige blomster, og planter er fulde af overraskelser netop nu, Min olivenurt så ret jammerligt ud efter vinteren, men den kom til kræfter igen og her sidst i maj har den masser af bittesmå blomsterknopper. Også overraskende at opdage at purløgsblomster har så forskellig kulør, nu har jeg dem i både pink og lyslilla.

Snart folder prærieløgets blomsterknopper sig ud
Snart folder prærieløgets blomsterknopper sig ud
Olivenurt med småbitte blomsterknopper
Olivenurt med småbitte blomsterknopper
Lyslilla purløgsblomst
Lyslilla purløgsblomst
Pink purløgsblomst
Pink purløgsblomst

Duften af sol og sommer

Det er koldt på denne sidste februardag og der varsles nattefrost og (tø)sne. Øv! Som trøst søgte og fandt jeg sommerbilledet af min olivenurt. Santolina viridis – den bør du huske, når du snart inspicerer det grønne udbud på planteskolen. Eller bare oser rundt i et gartneri. Min olivenurt ser lidt trist ud lige nu, derfor får du junibilledet. Men den skal nok komme sig igen. Og den dufter helt vidunderligt af solmodne oliven. Det  er lidt som at være sydpå, som at være på sommerferie.  Klippes over pasta eller nye kartofler. Kan også stødes sammen med flagesalt og bliver da til et spændende krydderi når der bliver tid til at grille igen. Men det mest forrygende (for mig) er altså duften, det er svært at lade være at køre hånden igennem det grønne.

Duftende olivenurt
Duftende olivenurt