Nelliker!!!

Det lønner sig at lytte til quizudsendelser, det sker, at man – jeg – fanger et guldkorn. Spørgsmålet var hvad man kan gøre mod de modbydelige frugtfluer, som sværmer omkring i køkkenet så snart der står en skål med friske frugter eller bær. Et drys kryddernelliker holder dem væk, hørte jeg. Duften er simpelthen for stærk … så de søger væk. Jeg prøvede – og det passer! Siden da drysser jeg altid en sjat tørrede kryddernelliker i de fade, jeg har fyldt med frugt  😀