Spættesmovs

Flagspætterne kommer flere gange om dagen og guffer det svinefedt, som jeg har blandet med et par frø og presset ned i en halv kokosnød. Skaderne larmer og kommer i flok, de sætter også pris på den slags mad, og egerne har flere gange prøvet at gnave snoren over og løbe med den halve nød. Et par gange er det endda lykkes 🙁 Men jeg fylder troligt op igen, det bliver sjovt at se om også spættens unger kommer.

Lækker mad - en halv kokosnød med svinefedt
Lækker mad – en halv kokosnød med svinefedt

Januaræbler

Same procedure as last year … min husfugl, min solsort fra sidste år, står trofast foran bryggersdøren hver eneste morgen. Hun venter, hun ved, at jeg skal gå tur med hunden og at der først serveres guf til fuglen(e). Hun ser godt nok lidt sur ud på billedet, en oppustet han-solsort prøver nemlig at indtage hendes faste plads.

Lækkert æble, solsortens yndlingsmad
Lækkert æble, solsortens yndlingsmad
Det er MIT æble, mon ikke det er det, hun vil udtrykke med det arrige blik
Det er MIT æble, mon ikke det er det, hun vil udtrykke med det arrige blik

Guf til fuglene

Så kom hun igen, min trofaste husfugl. Og ja, hun er den samme solsort! som du også kan se i mit indlæg “Februaræbler”. Nu er der jo andet end æbler, solsortene elsker, så jeg er begyndt at dyppe de kogler, jeg finder i skoven, i halvsmeltet palmin. Når den er stivnet hænger jeg koglerne op på hegnet. Den slags fugleguf kan købes, det gør jeg også, men det er nu sjovt at være på gør-det-selv holdet.

Lækre kogler til fugle (og egern)
Lækre kogler til fugle (og egern)
Min husfugl ved hvor der er godt at være og hvor der altid er æbleguf
Min husfugl ved hvor der er godt at være og hvor der altid er æbleguf

Februaræbler

Så kom der sne, hagl, frost og regn. Men også sol, så indimellem smager vejret da en smule af forår. Jeg bruger masser af æbler ved denne tid. De fleste går til solsortene, resten til æblekage (den, som altid lykkes, se opskriften) og til lune æblehapser, min yndlingssnack (se opskriften, den er værd at prøve!). Men som sagt – solsorte skal have æbler, de elsker dem. Jeg halverer æblerne, skærer en lille skive af forneden, så halvdelene står fast og ikke triller rundt, og så lægger jeg dem på terrassen. I forhaven har jeg en helt speciel solsort, hun kender fodertiden, står parat foran bryggersdøren hver morgen.

husets solsort IMG_1237