Julehapser

Jule(salat)hapser med blød gedesost, dadler og honning kan gøres klar i god tid
Jule(salat)hapser med blød gedeost, dadler og honning kan gøres klar i god tid

Superlækker og så nem! Når noget fungerer er der ikke grund til at lave det om for at “forbedre”, ikke sandt? Sprøde, let bitre blade af  julesalat smøres med lidt blød gedeost (fromage de chevre). Læg et par strimler af tørrede dadler på og dryp en smule honning over (brug akaciehonning eller lun lidt fast honning).

MEN – hvis du ikke er så vild med blød gedeost (som jeg) kan blid Gorgonzola også bruges. Og hvis du ikke kan li’ dadler … knuste, karamelliserede mandler er også fine som drys. MEN originalversionen er nu den mest lækre julehaps 🙂

Generalprøve på vinteren

Laurbærbusk i sne, svøbt ind i fiberdug kan den klare sig tæt ved husmuren
Laurbærbusk i sne, svøbt ind i fiberdug kan den klare sig tæt ved husmuren

I april skrev jeg om min laurbær, og den flotte busk har jeg værnet om både sommer og efterår og ikke mindst nu, hvor året går på hæld. Det er kun en uge siden at sneen væltede ned, den 23.november kunne jeg dårligt skovle mig ud af min indkørsel. Sne og frost til minus 10° snakkede de om i radio og tv … heldigvis nåede jeg at gå i gang i god tid,  havde pakket laurbærbusken ind i et beskyttende hylster af fiberdug fra byggemarkedet. Sne og frost er væk igen, til gengæld har vi fået masser af regn og også storm. Jeg har fjernet fiberdugen, men den ligger parat. Det bliver svært, måske umuligt, at få laurbærbusken igennem vinteren, men jeg prøver 😉

For mange chilier

Igen … sukkede jeg, da jeg plukkede chilier. Igen har jeg alt for mange forskellige i alt for mange krukker.  Det er svært at begrænse sig. Hot tomato, hot banana og hot carrot har jeg altid haft, de trives hos mig (jeg har intet drivhus), de er smukke, ikke for stærke og derfor meget nemme at bruge. Habanero og Jalapeno har kun givet få frugter sidste år, men jeg faldt for fristelsen igen i år – og var heller ikke mere heldig. Og så er der det med navnene – Pretty in purple og Jamaican bell – fine chilier, som jeg vil huske næste forår.

Mine grønne Satans kiss
Mine grønne Satans kiss

Og hvem kan stå for en chiliplante med navn Satans kiss, jeg kunne ikke. Desværre nåede mine chilier ikke at blive røde, men de runde grønne smager godt som snack;  jeg halverer dem, kradser indmaden ud med en teske og fylder chilierne med lidt gorgonzola. De modne røde er stærke, fyldes traditionelt med ansjoser og mozzarella, typisk for det sydlige Italien.

Otte slags chili fra haven: runde røde "hot tomato", ved siden af en rød "hot Taco" og fire røde samt en gul "hot banana". Yderst th "Santos Flame", en mild snack-chili. Nederst en gul Habanero, en lysegrøn Santa Fe og en mørkegrøn Jalapeno
Otte slags chili fra haven: runde røde “hot tomato”, ved siden af en rød “hot Taco” og fire røde samt en gul “hot banana”. Yderst th “Santos Flame”, en mild snack-chili. Nederst en gul Habanero, en lysegrøn Santa Fe og en mørkegrøn Jalapeno
Her tørres chilier på en radiator
Her tørres chilier på en radiator

Det bedste ved at have for mange chilier er, at de kan tørres. Giv dem et snit på langs med en lille spids kniv (eller brug et barberblad), luften skal nemlig ud af “kroppen”. Jeg lægger mine chilier oven på en radiator og vender dem hyppigt. Eller tørrer dem udbredt på et viskestykke, evt. i en svagt lun ovn (max. 30°).

Et lille udpluk tørrede chilier, for resten en god gave. Opbevar chilierne i et lukket glas, det ser flot ud og dufter spændende når du åbner det.
Et lille udpluk tørrede chilier, for resten en god gave. Opbevar chilierne i et lukket glas, det ser flot ud og dufter spændende når du åbner det.

 

Guf til fuglene

Så kom hun igen, min trofaste husfugl. Og ja, hun er den samme solsort! som du også kan se i mit indlæg “Februaræbler”. Nu er der jo andet end æbler, solsortene elsker, så jeg er begyndt at dyppe de kogler, jeg finder i skoven, i halvsmeltet palmin. Når den er stivnet hænger jeg koglerne op på hegnet. Den slags fugleguf kan købes, det gør jeg også, men det er nu sjovt at være på gør-det-selv holdet.

Lækre kogler til fugle (og egern)
Lækre kogler til fugle (og egern)
Min husfugl ved hvor der er godt at være og hvor der altid er æbleguf
Min husfugl ved hvor der er godt at være og hvor der altid er æbleguf

Sej urt med pebret smag

Sar, eller bedre sagt vintersar (satureja montana) er en fin krydderurt, som er gået lidt i glemmebogen. Desværre. Netop nu, sidst i februarmåned, er der ikke meget at hente i mine urtepotter; jeg kan plukke et par salvieblade og timian står også trofast til rådighed, men ellers … der er sar, vintersar. Herligt, ikke just så smuk at se på lige nu, men den smager som den skal, pebret og med en snert af eukalyptus. Bare det at tygge på et blad renser ganen.  vintersar kopiJeg har tit tænkt at der skulle en buket sar på bordet ved en stor middag – så behøves ingen sorbet, den klassiske ganerenser mellem retterne – et grønt blad kan klare det.

 

Ved denne årstid bruger jeg ofte vintersar  til en gremolata.   Den klassiske består af persille, hvidløg og citronskal, som hakkes fint sammen og drysses traditionelt over osso buco. Med vintersar bliver blandingen mere stærk, jeg kan godt li’ et drys på kartofler, blomkål og linser (gerne de sorte) og på kartoffel eller grøntsagssuppe.

vintersar  sar, citron, hvidløg sar gremolata2

 

 

Æblehaps

Vi har vist alle vore yndlingshapser. Noget lækkert, som hverken er forret eller dessert, kun en lille snack, som giver mundvand alene ved tanken. En af mine favoritter er hapser med æble, blid frisk gedeost, et nip aromatisk timian og en smule sprødt sukkerknas på toppen. Det lyder godt, ikk’? Forresten er æblehapser også glimrende til  brunchgæster.

Skær et lille fast æble (ca. 100 g) i to 2 cm tykke skiver. Resten af æblet giver jeg til fuglene. Udstik evt. kernehuset, jeg gør det nu sjældent, men det kan være praktisk ved større æbler. Læg æbleskiverne på bagepapir eller i et smurt fad, og læg en skive frisk gedeost på hver – jeg bruger altid Petits Chèvres Doux, de passer perfekt i størrelsen, er cremet og dejligt milde. Drys et par friske timianblade og en smule brun farin over, og læg en knivspids smør på toppen. Bag hapserne i en hed ovn, 200-220°, i ca. 10 minutter.

haps2

 

Æblekagen som altid lykkes

Du skal bruge en firkantet bageform, ca. 25×35 cm, eller en springform. Læg tilklippet bagepapir i bunden af formen.

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 økologiske æg, str. M/L
  • 150 g mel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • ca. 500 g æbler, 4-5 stk.
  • 1-2 spsk. mandelflager (behøves ikke men pynter og smager)
  • 3- 4 spsk. abrikosmarmelade  (den cremede uden frugtstykker, smøres over den bagte kage, giver fin aroma og gør kagen blank)

Pisk smør og sukker cremet, pisk et æg ad gangen i og dernæst mel, blandet med bagepulver. Fordel dejen i formen.

Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuse. Læg æblerne på dejen og tryk dem let ned. Drys evt. med mandelflager og sæt formen i den 200° varme ovn. Bag kagen i ca. 30 minutter.

Lige før kagen er færdig varmer du marmeladen og smører eller pensler den på kagen.  Sæt den straks tilbage i den hede ovn og giv den ca. 5 minutter mere.

kage1 (1)  kage2 (1)  kage3

Februaræbler

Så kom der sne, hagl, frost og regn. Men også sol, så indimellem smager vejret da en smule af forår. Jeg bruger masser af æbler ved denne tid. De fleste går til solsortene, resten til æblekage (den, som altid lykkes, se opskriften) og til lune æblehapser, min yndlingssnack (se opskriften, den er værd at prøve!). Men som sagt – solsorte skal have æbler, de elsker dem. Jeg halverer æblerne, skærer en lille skive af forneden, så halvdelene står fast og ikke triller rundt, og så lægger jeg dem på terrassen. I forhaven har jeg en helt speciel solsort, hun kender fodertiden, står parat foran bryggersdøren hver morgen.

husets solsort IMG_1237

 

Gensynsglæde

Sneregn, kulde og blæst … der er ikke meget at glæde sig over når jeg inspicerer mine plantekrukker her på den sidste dag i januar. Og dog – de første små skud kvan er dukket op! Husk at spørge efter kvan når du går rundt i en planteskole. Urten er nemlig blevet populær, helt i takt med den stigende interesse for det nordiske. Du kan læse mere om kvan om et par måneder, når mine skud har vokset sig store. Kvan hedder Angelika archangelika på latin, og det er forresten en god idé at kende en plantes latinske navn så du undgår forvekslinger.

kvanskud

Suppelyst

Yndige suppe, fyldig og fin, som venter os i en varm terrin … hm, remsen kører i mit hoved,  jeg har lyst til en duftende varm suppe.

(Ordene er forresten ikke mine, men fra den forlorne skildpaddes sang i Lewis Carrolls bog Alice i wonderland.)

Og hvad gør man så når lysten til en duftende varm suppe trænger sig på og der er ingen fond i fryser eller køleskab?  Så snyder jeg lidt, koger såmænd en forloren hønsefond! Bare vand og en bouillonterning (eller bouillonpulver) duer nemlig ikke, blandingen giver en forkert, fed og også for salt baggrundssmag. Min forlorne fond er nem at lave og passer til al slags suppefyld. Det lønner sig også at koge den uden at der står suppe på menuen. Jeg fryser fonden til isterninger, sådanne hjemmelavede bouillonterninger er gode på stegepanden når der mangler lidt sky .

Til 1 liter forloren hønsefond:

  • 2 skiver selleri, ca.200 g
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 spsk. neutral olie (jeg bruger altid avocadoolie)
  • 1 stort glas tør hvidvin (1,5 dl)
  • 1 spsk. hønsebouillonpulver eller 1 terning
  • 1 timiankvist

Hak de skrællede grøntsager og svits dem let i olie. Hæld vin ved, lad den boble i et minut eller to, drys bouillonpulver i eller brug smuldret terning og spæd med 1 liter koldt vand. Bring blandingen i kog, dæmp varmen og lad alt snurre under låg i 1/2 time. Derefter hældes hele molevitten gennem en si og det faste kasseres.

forloren fondsnydefond