Redningsplanken

Alle bør have en redningsplanke til de dage hvor man enten har travlt eller bare ikke gider at lave (sund) mad. Hvad jeg mener med redningsplanken? Såmænd de tre ting, jeg altid har i huset, og som jeg så varmt kan anbefale. Hos mig er det belugalinser, de små sorte, som hedder sådan fordi de (med lidt god vilje) ligner Beluga kaviar. Desuden æbler. Og peanuts. Linserne kan byttes ud med sort quinoa, æblerne med pærer og peanuts med mandler, de er også sundere! Så der er mangle muligheder for variation. Jeg elsker salaten solo, men den er også fin til et stykke varmrøget makrel eller en rest stegt kylling. Prikken over i- et lige nu er mine sidste hjulkroneblomster.

Selve salaten laves i et snuptag. 1 dl Belugalinser skylles, koges små 20 minutter i 2 dl vand og blandes afdryppet med 1-2 spsk. skovbæreddike (fra Nordic vinegar) eller en anden mild og aromatisk frugteddike. Blandes med små bidder af (skrællet) æble og en lille håndfuld groft hakkede peanuts eller smuttede mandler.

Blå blomst fra marken

Så lærte jeg det! Sidste år efterspurgte jeg cikorie i planteskolerne, efterlyste den også i flere gartnerier, men der var ikke bid. Den plante kunne ingen klare – men efterhånden ved jeg da også hvorfor! Den vokser jo vildt på marken og i grøftekanter, og den er meget almindelig her i i Østdanmark. Og i år, netop i juli/august lyser de smukke blå blomster op mellem alt det grønne. Men de er ike sådan til at plukke, de er seje, enten skal de trækkes op med rod  – og det kræver kræfter – eller man skal have en saks i lommen. Men nu, sidst i august, var jeg sørme heldig, fandt en cikorie i Grennesminde, det dejlige økologiske gartneri. Købte planten for blomsternes skyld og plantede den ud ved hækken – er spændt på om den vil blomstre næste år. Den sidste blomst pynter nu på min sensommer-kartoffelsalat. Foruden mine egne kartofler bruger jeg hvad jeg har her sidst i august: portulak (lige under cikorieblomsten), sankthansurt i strimler, skotsk lostilk og bibernelle (se under “nye venner” ) og et rundhåndet drys af de smukke og lækreblomsterknopper af min løgplante Allium angulosum med tilnavnet “Summer Beauty”. Og ellers? – bare peber fra kværn, et par stænk avocadoolie og mild æblecider eddike.

Kartoffelsalat med cikorieblomst og grønt fra sensommerhaven

 

Pluksalat

Her er hvad jeg havde lyst til at plukke og smage på i dag på en hurtig rundtur blandt mine krukker:  (set med uret) et tallerkensmækkerblad, purløgsstilke, wasabi-rucola, blade og blomst, portulak, bibernelle, pink blomster af prærieløg, rød basilikum og en duftende hornviol.

Blandingen er smuk og delikat, og dressing er bandlyst! Jeg sprayer blot lidt koldt vand over blandingen, så kan man bedst opleve pluksalatens forskellige smagsnuancer og konsistenser. I morgen og i løbet at de næste julidage kommer der andre blade og blomster til – det er jo det, der gør det så spændende at have mange krukker og potter med spiselige urter og blomster.

Og så må jeg lige fremhæve en sommerblomst, jeg slet ikke kan stå for – COSMEA, som hører til slægten stolt kavaler. Den kan ikke spises men er forrygende frodig og smuk i en stor krukke blandt alle mine andre med spiselige planter.

Den stolte kavaler pynter gevaldigt blandt krukker med krydderurter
Syv slags selvpluk til en lækker tallerken

Nye venner

Det var så den maj, må jeg konstatere. Den søde milde maj, som indimellem levede op til ordene, men alt for ofte bare var koldt og blæsende. Alligevel har jeg igen oplevet at gensynsglæden er og bliver den dejligste glæde! Planterne må have en indre ur – mine valmuer kom med knopper i løbet af natten, og også den sent blomstrende af mine rhododendron har åbnet sig på denne sidste majdag. Ramsløg blomstrer, skovmærke blomstrer, hvidløgenes grønne toppe rækker ud mod himlen og … na ja, ukrudtet pibler også ud af jorden. 😟 Noget af det bedste i maj er at man kan få nye venner. Mine sidste tre nye er wasabi-rucola, smuk og med dejligt stærk smag. Desuden purløg med hvide blomsterskærme, bibernelle og skotsk lostilk. Sidstnævntes blade smager som persille og selleri og løvstikke, som urten er i familie med. Og allerede den spæde blomsterskærm dufter dejligt af honning. Det bliver spændende at gå i køkkenet med de nye venner. Bibernelle er der næsten ingen der kender i DK, det latinske navn er Sanguisorba minorJeg kender urten fra Tyskland, der bruges den ofte i salater, urtesaucer og dressinger.

Fint fligede blade af bibernelle
set mod uret: wasabi-rucola, hvid purløg og skotsk lostilk
Purløg med hvide blomsterskærme
Surdejsbrød med oliventapenade, tomatskiver og purløgsblomster

 

Hundens blomster

Tænk, der findes en blomst til labradorhunde! Da jeg læste om den og læste, at den skulle være en god bunddækker, og den slags har jeg brug for … så var jeg straks på vej til planteskolen. Viola labradorica har mørke blade, de er både mørkegrønne og purpurfarvne, og de meget små lysviolette blomster har en sart violduft.  Som ejer af en labrador ku’ jeg selvfølgeligt ikke stå for dem! 

Blomsterne er ganske små, til billedet har  jeg  ligget på knæ foran dem.

 

Verdens lækreste citron-is

Jeg er ikke glad for selvros og overstrømmende ord, men min is smager himmelsk – bedre kan citron-is ikke smage! Prøv selv. Jeg serverer den gerne i udhulede citroner, men almindelige portionsglas duer selvfølgeligt også. Til isen skal du bruge 2 økologiske citroner. Skræl skallen af så tyndt som overhovedet muligt – den “hvide pels” på bagsiden giver nemlig en bitter bismag! Klip skallen i små stykker og blend dem sammen med 150 g sukker. Pres saften af citronerne, du skal bruge 1 dl. Blend den med citronsukkeret og rør den i 4 dl piskefløde. Stil blandingen et par timer i køleskab før den fryses i en ismaskine.  Sådan en ismaskine giver den fineste konsistens, men du kan sagtens fryse blandingen i en fryseegnet skål, så skal der bare røres godt og grundigt med jævne mellemrum.

Udhulede citroner er flot emballage til den skønne citron-is
Snehvid, himmelsk citron-flødeis. Bruges udhulede citroner som emballage er her til 8-10 frugter

Hurra for C

Hurra for clementiner og citroner! Og ja, klementin må godt skrives med C ifølge den danske ordbog, og det gør jeg så.  Forresten var det præsten Père Clément som fremdrev den dejlige clementin i 1902! Et fad med clementiner og citroner er en sand eye-catcher, ikke mindst når fadets kulør giver en flor kontrast. Jeg skriver ikke et ord om anvendelsesmuligheder … dem kender vi vist alle. Men det er så opkvikkende med farver her sidst i den kedelige februar. Og når jeg ved denne tid strejfer gennem planteskoler  falder jeg altid for deres citrustræer og tager billeder. Har ikke rum til dem hjemme hos mig, pyt … Men som en ægte citronnørd samler jeg på de smukke gule frugter. Jeg udhuler dem og gemmer dem i fryseren, de er nemlig den perfekte emballage til verdens lækreste hjemmelavede citron-is. Du kan godt glæde dig til opskriften …

Citroner fra planteskolen
Kontraster klæ’r hinanden, gul, orangerød og et fad så blåt som gammeldags blæk

Grønt er godt!

Januar er trist. Det er en smule længere lyst morgen og aften,  men ellers er der ikke ret mange glæder at hente udenfor, i det mindste ikke i min have. Jo, hist og pist er der dukket et par erantis op, og jeg har også opdaget de første små vintergækker på mine ture med hunden.

Smukke, saftige løgspirer, lige til at klippe over en rugbrødsmad

Men det er nu også sjovt at gå på opdagelse i køkkenet, i grøntsagskurven. Et spirende løg varsler forår! Klip toppen af og sæt den på en lille tallerken med en smule vand. Den må ikke soppe i vand, blot holdes let fugtig. Placer tallerken med løget et lyst sted, og vent og se. Snart kan der klippes lækkert grønt på en rugbrødsmad.

Hurra for Grønlægger og kammerater!Jeg har ikke høns i haven – ikke endnu. Men jeg fik blod på tanden, fik nemlig en lille kurv med de smukkeste nylagte hønseæg af en veninde, som har tre dejlige døtre, to herlige labradorpiger, høns, bier  – og selvfølgeligt en skøn mand, som er med(ansvarlig) til det hele ? De dejlige æg er ikke blot smukke, de smager også forrygende – tak til Grønlægger (den laver de pastelgrønne/lyseblå æg), tak til Tværstribet Skovhøne, tak til Mørklægger,(mørk Sussex), tak til Sort Skovhøne!

Påskeæg midt i januar, naturens flotteste kulører
Påskeæg midt i januar, naturens flotteste kulører

Lottes hønseæg 005

Er jeg mon kedelig?

Det spørger jeg mig tit og ofte ved denne juletid, fordi jeg igen og igen vender tilbage til mine egne gamle opskrifter. Men når nye venner beder om opskriften efter at have smagt … så er det da vist ikke galt. En af de småkager, jeg altid vender tilbage til er HÅKONSKAGER. Bager første hold sidst i november, næste hold nu i december og hvis der er marcipan tilbage bager jeg på ny til fastelavn! Småkagerne er så nemme, så lækre og forresten også en fin gave. (Bagte dem første gang for over 15 år siden til BoBedre ? )

  • 2oo g blødt smør
  •  90 g flormelis (du kan spare lidt og nøjes med 75 g)
  • 75 g ren rå marcipan
  • korn af 1 flækket vaniljestang (kan evt. udelades)
  • ca. 250 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg og rørsukker til pynt

Rør smør cremet med flormelis, revet marcipan og evt. vanilje. Tilsæt mel, ælt hurtigt en glat dej og lad den hvile koldt i 1 time. Derefter deles den i fire stykker som formes til ca. 2,5 cm tykke ruller og lægges i køleskab til næste dag. Tril hver rulle først i sammenpisket æg og dernæst i rørsukker. Skæres i ca.4 mm tykke skiver og bages i en 175° varm ovn i ca. 12 minutter – de skal kun blive let gyldne. Afkøl kagerne på pladen før de flyttes over på en rist. Lægges i en dåse når de er blevet kolde og sprøde.

Sprøde småkager med marcipan og knasende sukkerskorpe
Sprøde småkager med marcipan og knasende sukkerskorpe

haakonskager-i-daase-003