Min lille frugtplantage

Selv i den mindste have bør der være plads til andet end græs og blomster. Mit frugthjørne måler 2.5 x 2.5 meter, og der blev plads til et Paradisæbletræ, 2 solbærbuske, 2 efterårshindbær – den ene med gule bær – 1 sommmerhindbær, 1 ribsbusk, 2 stikkelsbærbuske – en med røde og en med grønne bær. Desuden 2 rabarber, og dem har jeg gravet op i min gamlehave. Den ene rabarber har vokset i en stor krukke, men den var for tung at slæbe med da jeg flyttede.

Altid plads til én til …

Mere rabarber

Tænk at kunne købe en rabarberrod. Denne er fra COOP, hedder “Red Champagne” og er købt i Fakta. Efter fotograferingen planter jeg den i god muldjord i en urtepotte. Er spændt på at se hvordan den vil udvikle sig. Fortsættelse følger 😀


Kontraster

Kontraster gør livet mere spændende, også måltiderne. Og lidt kulør giver godt humør (? det rimer endda). Men for alvor, prøv selv. Min “farvel april” tallerken gør mig glad – papirtynde skiver rå bolsjerødbeder med et rundhåndet drys kogte Belugalinser  og dressing af granatæblesaft og økologisk æbleeddike. Jeg har presset saften af 1 granatæble, der blev 1 dl.  Har kogt den et par minutter med 1 spsk. rørsukker og afkølet blandet den med 1 dl økologisk æbleeddike … hurra for kontraster i både konsistens og smag.

Sprøde bolsjerødbeder med bløde, men spændstige sorte linser og dressing af granatæblesaft og æbleeddike

 

Hundens blomster

Tænk, der findes en blomst til labradorhunde! Da jeg læste om den og læste, at den skulle være en god bunddækker, og den slags har jeg brug for … så var jeg straks på vej til planteskolen. Viola labradorica har mørke blade, de er både mørkegrønne og purpurfarvne, og de meget små lysviolette blomster har en sart violduft.  Som ejer af en labrador ku’ jeg selvfølgeligt ikke stå for dem! 

Blomsterne er ganske små, til billedet har  jeg  ligget på knæ foran dem.

 

Det skal være enkelt!

Mad skal smage godt og – synes jeg – ikke kræve for mange armsving og renden rundt i specialbutikker. Der er så mange lækre muligheder netop nu, hvor spændende urter kommer frem.  Mine ramsløg har de smukkeste hvide blomster lige nu – dem bruger jeg som pynt og krydderi på smørrebrød. Men ikke på et almindeligt stykke smørrebrød – nej da, godt surdejsbrød (fra den økologiske bager) med sort smør er min absolute favorit, prøv selv!

Sort smør: 4 spsk. balsameddike og 2 spsk. rødvin koges ind til det halve i en lille gryde. Hav 90 g smør parat og rør en spsk. ad gangen i blandingen. Hæld den i en lille skål, afkøl under jævnlig omrøring og opbevar smørret tildækket i køleskabet.

Surdejsbrød med sort smør og hvide blomster
Surdejsbrød med sort smør og hvide blomster

Min anden yndlingsmad lige nu, i ramsløgsæsonen, er ovnbagt laks. Køb et laksestykke med skind, 400-450 g. Læg det i et et smurt fad, drys fisken med lidt havsalt og et pænt lag frysetørret dild, blandet med meget finthakkede ramsløgblade. Jeg angiver ikke nogen mængder her, men bruger selv  to dele dild til en del ramsløg. Bag fisken i en 200° varm ovn, 15-20 minutter. Anret med drys af ramsløgblomster.

Ovnbagt laks med dild, ramsløg og blomsterdrys
Ovnbagt laks med dild, ramsløg og blomsterdrys

April, april …

April april!!! siger vi når det lykkedes at drille nogen på aprilmånedens 1. dag. Men aprilmåned har det med at drille os allesammen. Solskin, nattefrost, regn, tøsne og hagl – vi har fået det hele – som før, som sidste år og året før. Jeg selv har ikke haft det store overskud til havesysler i april,  men har glædet mig hver eneste dag til at følge livet i mine krukker – laurbærbusken har klaret sig fint, rabarberne stortrives, løvstikke og kvan kan man næsten høre vokse, så stærkt går det. Timian, salvie, fransk estragon og havesyre … Har gravet en ramsløgplante op og sat i en potte tæt ved husmuren, og den er allerede ved at blomstre! Også purløgsplanten har sat blomsterknopper. Det hvide purløg, Allium schoenoprasum Dwarf white, har jeg købt i et økologisk gartneri, det bliver spændende at følge planten, se den vokse og blomstre.

Purløg - den første blomsterknop
Purløg – den første blomsterknop

Endnu spinkel, men om få måneder får dette purløg hvide blomster
Endnu spinkel, men om få måneder får dette purløg hvide blomster

Den første ramsløgblomst, den er smuk, dufter og smager
Den første ramsløgblomst, den er smuk, dufter og smager

 

Duftende aprildarling

I april kan vi for alvor begynde at hilse vennerne velkommen tilbage – jeg gør det og bliver igen og igen forundret over den livskraft, urterne har. Ok, nogle viser sig halvhjertet, de har overlevet vinteren, men nu skal de nusses om, der skal klippes ned og rettes op – det gjorde jeg bl.a. i dag med min vintersar (Satureja montana), kun halvdelen af den flotte busk var grøn. Pillede også visne grene af min olivenurt – den skrev jeg om sidst i februar … og der er gang i den  igen! Allerede nu dufter den vidunderligt af solmodne oliven.

Og se – så er jeg ved duften. Min darling i april er og bliver Viola odorata, duftviolen, martsviolen. Sweet violet på engelsk. Som teenager har jeg elsket det navn, på en eller anden underlig måde har jeg altid forbundet navnet med “Borte med Blæsten”,  med bogen, men der forekommer ingen violer (så vidt jeg husker), så  det var vist kun et nostalgisk tankespring.

Og det er netop det, dufte gør – de fører os tilbage, de formår at give næsten glemte minder liv igen. ( Ikke et ord om Marcel Proust og hans Madeleinekage, dyppet i lindeblomstte, hvis du kender til hans “På sporet af den tabte tid” ved du, hvad jeg mener)

Tilbage til min duftende aprildarling.  Grøn er vårens hæk er en dejlig aprilvise, Poul Martin Møller skrev den i 1819. Den kommer jeg så ofte at tænke på når jeg går forbi min hæk. Min egen aprildarling, mine vilde violer, gemmer sig i bunden af hækken (som slet ikke er grøn endnu),  og der dufter så dejligt. Jeg har ikke lavet andet med disse smukke duftende violer end i ny og næ drysset dem over spæde salatblade eller en  kage eller is, anrettet i høje glas og med flødeskum på toppen. Jeg gider ikke lave kandiserede violer, synes ikke at resultatet er besværet værd! Men jeg kan godt li’ at støde violer (10-12 blomster) sammen med sukker (2 spsk. lys økologisk). Violsukker smager nemlig skønt i te!

Pluk en lille bitte buket af de duftende violer og sæt den i et æggebæger
Pluk en lille bitte buket af de duftende violer og sæt den i et æggebæger til pynt på bordet

Godt til te - sukker, stødt sammen med duftende violer
Godt til te – sukker, stødt sammen med duftende violer

Påskeguf

Fra haven til maven står der under min blog – og fra haven til maven gælder også for fugle og bier og sommerfugle og pindsvin og andre sultne havegæster, altså ikke kun for de tobenede. Det er for koldt til en frokost i haven, men ikke når man er en humlebi – forårets smukke krokusser er guf for brumbasserne.

Så er der serveret ... humlebien guffer
Så er der serveret … humlebien guffer

Duften af sol og sommer

Det er koldt på denne sidste februardag og der varsles nattefrost og (tø)sne. Øv! Som trøst søgte og fandt jeg sommerbilledet af min olivenurt. Santolina viridis – den bør du huske, når du snart inspicerer det grønne udbud på planteskolen. Eller bare oser rundt i et gartneri. Min olivenurt ser lidt trist ud lige nu, derfor får du junibilledet. Men den skal nok komme sig igen. Og den dufter helt vidunderligt af solmodne oliven. Det  er lidt som at være sydpå, som at være på sommerferie.  Klippes over pasta eller nye kartofler. Kan også stødes sammen med flagesalt og bliver da til et spændende krydderi når der bliver tid til at grille igen. Men det mest forrygende (for mig) er altså duften, det er svært at lade være at køre hånden igennem det grønne.

Duftende olivenurt
Duftende olivenurt

Forventningens glæde

Gensynsglæde eller forventningens glæde … hvilken er størst? Jeg kan ikke beslutte mig. Netop nu, på de sidste majdage, oplevede jeg nemlig et lille mirakel.  For mere end tre uger siden kom jeg  frø af Phaseolus vulgaris “Neckargold” i jord (i en altankasse). Frø af voksbønner – de gule bælge af Neckargold er i familie med Blauhilde, de blå bønner, jeg skrev om i marts. Jeg lagde frøene i vand et døgns tid for at fremme spiringen, håbede på varme dage, blev skuffet, flyttede altankassen frem og tilbage, så frøene ikke skulle drukne i den regn, denne maj gav os. Jeg var for tidligt på den! Ved det godt. Men tirsdag efter pinse tog jeg altankassen med bønnerne ind og placerede den under vinduet i mit bryggers – der er ca.20° i rummet. voksbønner spirer Og så skete miraklet. Fredag kom spirerne frem, lørdag viste sig de to første krøllede blade, og nu på søndag har de foldet sig ud … jeg kan dårligt få øjnene fra dem! De skal selvfølgeligt ud i det fri så snart (kalender)sommeren er til at stole på. Det bliver spændende at følge dem, mon de gule Neckargold kan leve op til Blauhildes frodighed …

 

så spirer "Neckargold"
så spirer “Neckargold”

efter et døgn
efter et døgn

og nu går det stærkt, voksbønne søndag
og nu går det stærkt, voksbønne søndag