Eller kræsen og nøjsom …man kan da sagtens være begge dele på en gang. Tænk på koldt vand. Det er den perfekte tørstslukker – smager forresten bedst hvis du tapper det fra hanen om aftenen og lader det stå natten over i køleskabet. Et glas vand på nøgtern mave sparker vores morgentrætte krop i gang. Ca. 2 liter vand dagligt har hver af os brug for, størstedelen optages med maden, resten må vi drikke. Kun få dage uden vand bringer os ud af balance, døden nær – så sæt pris på det, vi kan tappe fra hanen og glem for et øjeblik købevandet. Smag kan dårligt diskuteres, men velskænket dansk postevand både smager og er en vigtig kilde til mineraler. Og det med prisen kan bestemt ikke diskuteres!
De forhåndenværende søms princip
Man tager hvad man har … Kulde, blæst, sne og Corona gør livet endnu mere besværligt og trist end ellers i denne februar. En bid kage kan hjælpe lidt på humøret, og det er altid dejligt at røre noget sammen som smager godt – og naboen bliver måske/vist også – glad for en smagsprøve.
Jeg har altid smør og økologiske æg og økologiske citroner i huset. Almindeligvis ikke marcipan, men i januar – efter jul – er den ofte på tilbud, så der var en rulle økologisk marcipan, 200 g, i køkkenskuffen. Hvedemel har jeg også, men det fine mandelmel hører ikke til mine basisvarer. Købte en pose da jeg handlede hos nemlig og skulle optimere min varekurv for at opnå mindstekøb. Så her er opskriften på mine superlækre, svampede citronsnitter – opfundet efter de forhåndenværende søms princip 😀
100 g revet marcipan og 100 g (lys rør)- sukker piskes sammen. Pisk sm100 g blødt smør i og dernæst 2 æg, 1 ad gangen. Rør 2 spsk. citronsaft i og tilsæt 50 g mandelmel og 2 spsk. hvedemel. UDEN MANDELMEL rører du blot 70 g hvedemel i dejen. Hæld dejen i en lille springform eller en aflang tærteform med løs bund (som her) og bag kagen i en 180° varm ovn (varmluft) i 25-30 minutter. Der behøves ikke pynt, men jeg kan godt li’ at røre en lille rest citronsaft med flormelis og lave snirkler ovenpå kagen.
Venter på bedre tider
Venter på solskin, blå himmel og fuglesang og … jeg savner sådan at sætte tænderne i en kartoffelmad. Godt rugbrød, smurt med en smule smør (ja! det smager nu bedst!), oven på skiver af mine friskopgravede nye kartofler, nænsomt kogt, dækket med syltede rødløg og et drys kapers. Og NU snyder jeg : bruger de bedste økologiske kartofler, jeg kan få. At lave syltede rødløg er det nemmeste i verden, du kan google masser af opskrifter på nettet, men det vigtigste er at skære løget/løgene rigtigt! Pil det, Halver det fra top til rod og skær det i ganske smalle både – igen fra top til rod. Endelig IKKE i skiver. Kog 2 dele æbleeddike med 1 dl sukker og hæld den kogende lage over løgstrimlerne. Lad alt trække til næste dag, derefter kan de opbevares i køleskab.
Forfra igen
Det var så det år – kan vi sige i morgen. Farvel og kom ikke igen😷
Jeg har holdt pause fra bloggen fordi jeg har arbejdet med andre projekter, men vil gerne fortælle om min store haveglæde: paradisæbletræet malus brandkjær. Det får smukke hvide blomster i maj og mange æbler om efteråret. De er røde og kun på størrelse med kirsebær og ret syrlige at spise. Til gengæld er de herlige til gelé og super til hjemmelavet snaps. Jeg lader altid en håndfuld æbler blive på træet, fordi fuglene sætter stor pris på dem. Opskriften er såre enkel: pluk så mange æbler som du gider, klip stilkene af og kom æblerne i et sylteglas. Hæld klar snaps (Brøndum, 40%) eller vodka over og lad snapsen trække i 2-3 uger før æblerne sis fra.
Decemberfryd
Tænk – blæst og regn, korte mørke dage – der er ikke meget at glæde sig over i haven. Og dog …mit storkenæb har endnu ikke opgivet gejsten, har overlevet de første dage med nattefrost og blomstrer ufortrødent i mit højbed.
Den blev forresten kåret som årets blomst. Med rette! Husk den når du går efter bunddækkende stauder næste forår.
Bare til inspiration
Forleden var jeg til frokost hos min tyske veninde Marlies og fik en forrygende lækker suppe – næ. suppe er en forkert betegnelse, i den dybe tallerken var EINTOPF, den tyske betegnelse for en “one-pot-ret”. I ordbogen kaldes retten “stuvning” – og det er noget helt andet! som alle tysksprogede ved! Nå, du får ingen opskrift her, bare et billede af retten ? Hemmeligheden er chorizopølse. Et pænt stykke svitses sammen med terninger af skrællet Hokkaido græskar, vand hældes ved, og så simrer herligheden til græskarkødet er mørt. Selvfølgeligt skal der spædes med vand indimellem. Og smages til med salt og peber, men det er også det hele. Et par skiver chorizo og et drys ristede græskarkerner fuldender retten …mums!
Det regner stadig
Glemte at nævne mine flotte glansmispler og den røde Kornel i min lille have. Og da det slet ikke var muligt at pusle i haven – regn hele dagen – hentede jeg mig noget lækkert grønt fra vindueskarmen. En ærtespire, en blandt mange, som vokser i en urtepotte ved køkkenvinduet. 
Desværre er spirerne ikke hjemmedyrket men købt i Irma. De er dyrket økologisk og både smager og pynter på en kartoffelmad. (Billedet af den lækre rundtenom kommer senere, det er for mørkt i dag ?)
Regnvejrssnak
Sommeren er gået uden problemer i mit nye hus, selv om jeg er skuffet over det rullegræs, byggefirmaet hat lagt i både for-og baghave. Det vokser nemlig i totter ? og jeg har en del bare pletter – det er fordi hunden tisser, siger de kloge ? men pigen har nu ikke tisset på alle de steder som nu fremstår som visne pletter … Pyt, enten har man hund eller man har have – min gamle var på næsten 1500 m2
Min nye have er på kun 360 m2, fordelt på for-og baghave, men jeg har fået plantet meget – både til glæde for mig og for at lokke både fugle og alle de nyttige insekter til. Har to graciøse bærmispel, to dramatisk mørkbladede spireabuske”pink lady”, et paradisæbletræ og både rabarber og frugtbuske – solbær, ribs, hindbær, stikkelsbær. Der er altid plads til en til ? – selv om min havemand sagde at nu var det vist nok …om lidt vil jeg plante endnu en hindbærbusk, måske også endnu et paradisæbletræ. Jeg fik forresten mange bær af mine frugtbuske, men min labradorpige har snuppet de fleste.
Har du hørt om et rosintræ?
Jeg er så glad for de to bærmispel, jeg fik plantet i min lille ny have. Kendte faktisk ikke noget som helst om dem, men beundrede træet – som er mere flerstammet busk end træ – i min tandlæges have. (Ak ja, det er sørme rart at have et venskabeligt forhold til sin tandlæge uden for konsultationerne !) Nå, sådan en måtte jeg have! Amelanchier arborea. Det fristende var, at mispelens frugter skulle tiltrække fugle … og det gjorde de! Men min evigt sultne labrador fandt også ud af at plukke de små lækre bær. De smager sandelig godt, er søde som rosiner – så nu forstår jeg hvorfor bærmisplen også kaldes rosintræ.
På date med en busk
Sådan kan det gå. Jeg havde forelsket mig i en forrygende flot busk – bedre sagt i et billede af busken. På nettet. I en GLANSMISPEL,Photinia fragrans. Bestilte afhentning i en planteskole i Køge, og da min gode havemand kom med den var jeg mildest sagt skuffet. Busken var smuk som på billedet, men den blev holdt sammen af et jernstativ – og sådan duede den ikke for enden af min terrasse. Og det fremgik ikke af billedet på nettet. Om igen, den blev returneret! Heldigvis lykkedes det mig at få fat i to stk. Glansmispel uden støttestativ fra samme planteskole, og nu glæder jeg mig hver dag over de smukke buske, som tilmed beskytter mod indsigt og giver læ. Facit: datingprofiler på nettet svarer sjældent til dem, man oplever face to face. Også når det gælder planter.