Rabarberglæde

Kan man det? Rabarber i en krukke? Ja, det kan man godt!  Jeg har rabarber på “friland”, i forhaven – der, hvor hundene ikke kan ødelægge noget – nå, tænker jeg, katte og mus og snegle og ræven, som også lusker rundt om natten … Pyt, sådan er det, vi har overlevet.  Men jeg har nu mindst lige så meget fornøjelse af mine rabarber i krukker. Sidste år brugte jeg forresten en rabarberplante i en flot krukke som en bryllupsgave – der hørte en altan til parrets lejlighed – stor succes!

Det myldrer op i mine krukker, men farverne mangler, og derfor er det så dejligt med de fine røde knytnæver, som rabarberen stikker frem. Det er forrygende og næsten en smule sjofelt at se på hvordan de første krøllede røde blade baner sig vej her sidst i marts. Derefter går det stærkt, bladene bliver grønne og stilkene vokser sig lange. Nu er rabarber ikke bare rabarber, det er godt at have flere sorter. Jordbær rabarber, fx Rheum “Elmsfeuer”, og den smukke “Holsteiner Blut” er mine favoritter. Sidstnævnte dukkede op med de fineste lysegrønne blade netop den dag, urene skulle stilles frem til sommertid. Ingen altan, terrasse eller have uden rabarber!!

Jordbærrabarber Elmsfeuer i starten af marts
Jordbærrabarber Elmsfeuer i starten af marts
Holsteiner Blut sidst i marts
Holsteiner Blut sidst i marts
Holsteiner Blut sidst i juni
Holsteiner Blut sidst i juni
Det første blad af "Elmsfeuer" sidst i marts
Det første blad af “Elmsfeuer” sidst i marts

 

Blot blåt?

Niks. Ikke noget er blot blåt, blå har flere nuancer end andre farver. Og min Blauhilde er et fint eksempel.

Blauhilde i juli
Blauhilde i juli

Bare se på bønnerne her, de er blå og violette og blågrønne. De hedder “Blauhilde”, er stangbønner og min absolutte must-have.

Phaseolus vulgaris "Blauhilde"
Phaseolus vulgaris “Blauhilde”

De er nemlig frodige, nøjsomme og nemme at have med at gøre, og de trives fint i en rummelig potte, krukke eller altankasse, bare de får en kraftig pind at støtte sig til. Det er praktisk med bønner i en krukke, så kan du flytte den rundt, bønnerne vil gerne have sol. Få fat i en pose med frø, så kan du så i maj og høste i juli. Forresten bliver blå bønner grønne efter kogning, og du får opskrifter med min Blauhilde senere på sommeren.

Smag til med eddike

Der er gået mode – trend –  i alt det nordiske, også i eddike. Nordisk skal den være!  Og jeg smager gerne til med NORDIC VINEGAR, med gylden Havtorneddike og med rød Skovbæreddike. Begge er dejligt milde og herligt aromatiske. Eddikerne er fine til råkost og rodfrugter, havtorneddike bruger jeg altid til kartoffelsalat (både den varme og den kolde), se forresten også “Sæt kulør på januar“.  Skovbæreddike klæder gulerødder og rødbeder, både rå revne, kogte og ovnbagte, men også salat og  … bare prøv dig frem. Eddikerne fås bl.a. i Irma, men du kan også finde dem på nettet.

 

Martsglæder

Økologiske ramsløg fra supermarked
Økologiske ramsløg fra supermarked

For ca.6 år siden plantede jeg nogle ramsløg, som jeg havde gravet op i en skov. Ups, det er forbudt, men det vidste jeg altså ikke dengang. Nu er det meget nemt at få fat i ramsløg, bare tag på planteskolen eller check dit supermarked – ramsløg kan købes i potter! Usprøjtede planter, dansk produceret! Jeg har netop her, først i marts, købt en flot potte med smaragdgrønne blade og blomsterknopper i min lokale Irma. Bladene dufter og smager af hvidløg, helt som de skal.

De første ramsløg i haven
De første ramsløg i haven

Mine egne ramsløg er kun lige piblet op,  Allium ursinum hedder de på latin – hvis du søger efter dem på planteskolen. Der er mange muligheder til at bruge de grønne blade i køkkenet, men det må endelig ikke blive fortænkt, keep it simple er også her bedst. Rør blødt smør med fint klippede eller hakkede ramsløgblade, og tilsæt evt. lidt revet citronskal. Smørret kan fryses og er lækkert til bøf, kylling og fisk. Smager også på brød og gør sig godt i en risotto. Og til pasta. Eller prøv  min yndligspasta:

Du skal bruge en god håndfuld blade, svarende til en af de potter, du kan købe i supermarkedet. Klip dem af stænglerne, rødderne kan du senere plante ud. Skyl bladene og hak dem fint med en kniv. Svits et hakket skalotteløg i en lille klat smør, lad det ikke få farve. Rør ramsløg i, og spæd med en sjat piskefløde, 1/2 dl er nok, men brug gerne lidt mere hvis der skal være til to. Rør friskkogt, afdryppet pasta i blandingen, og server straks med høvlet parmesan.

ramsløgpasta (1)

Tripmadam og torskemund

Det var navnene, jeg ikke kunne stå for. Tripmadam faldt jeg over i en tysk havebog, den så spændende ud, den måtte jeg bare prøve. Det tog mange måneder før jeg endelig kunne identificere den blandt mange andre stenbedsvækster i en stor planteskole, ikke mindst fordi der var et skilt med madammens latinske navn: Sedum rupestre, synonym med Sedum reflexum.

Tripmadam i marts
Tripmadam i marts

 Jeg har nu haft min tripmadam i over to år. Har sat planten i en stor altankasse med et par pæne sten imellem. Den får smukke gule blomster om sommeren, er grøn hele året, robust og nøjsom, klarer hede, tørke og vinterfrost – og så kan den spises! Eller bedre sagt de kødfulde blade, som ligner tykke grannåle. De kan plukkes året rundt, smager en smule syrligt. Hak eller klip dem fint, drys dem på en kartoffelmad eller en snitte med agurk. Bland dem i smør og prøv også lidt hakket tripmadam i salat og suppe.

 

 

Torskemund kan ikke spises, det vil jeg straks sige. Også her var det navnet, der fangede, da jeg så planten i et økologisk gartneri.

torskemund i marts Den lignede ikke noget særligt, men da den først havde fået en rummelig krukke og (forresten også økologisk) ny plantejord voksede den frodig derudaf. Om sommeren fik den mange smukke lillarøde blomsterskærme. Så den var slet ikke nogen almindelig torskemund, den har nemlig gule blomster, men en Purpur-Torskemund, Linaria purpurea. Værd at huske når du er på udkik efter nyt til haven.  Og allerede nu, først i marts, skyder den på livet løs, se selv. Men det er vist godt at vide, at den breder sig lystigt, bare der er nogle sprækker rundt omkring.

 

Sej urt med pebret smag

Sar, eller bedre sagt vintersar (satureja montana) er en fin krydderurt, som er gået lidt i glemmebogen. Desværre. Netop nu, sidst i februarmåned, er der ikke meget at hente i mine urtepotter; jeg kan plukke et par salvieblade og timian står også trofast til rådighed, men ellers … der er sar, vintersar. Herligt, ikke just så smuk at se på lige nu, men den smager som den skal, pebret og med en snert af eukalyptus. Bare det at tygge på et blad renser ganen.  vintersar kopiJeg har tit tænkt at der skulle en buket sar på bordet ved en stor middag – så behøves ingen sorbet, den klassiske ganerenser mellem retterne – et grønt blad kan klare det.

 

Ved denne årstid bruger jeg ofte vintersar  til en gremolata.   Den klassiske består af persille, hvidløg og citronskal, som hakkes fint sammen og drysses traditionelt over osso buco. Med vintersar bliver blandingen mere stærk, jeg kan godt li’ et drys på kartofler, blomkål og linser (gerne de sorte) og på kartoffel eller grøntsagssuppe.

vintersar  sar, citron, hvidløg sar gremolata2

 

 

Kartoffelhaps

Fandt et par blå kartofler i en brun papirspose i køleskabets grøntsagsskuffe. De var stadig faste, men jeg ville ikke bruge dem til en kartoffelmad …øjnene spiser med, og   blå kartoffelskiver på mørkt rugbrød er ikke det smukkeste. Så de blev brugt til blå hapser. Blå kartofler er forresten ikke noget nyt, jeg købte mine første blå knolde for mange år siden på en gård. Konen solgte dem stykvis, de skulle lægges til spiring , så  man kunne dyrke sine egne blå kartofler. Hun fortalte, at de på marken altid havde haft en række af de blå blandt de andre. Til de ældre på gården. Blå kartofler er basiske, og de gamle havde gigt, så de bekom dem godt.

  • et par blå kartofler
  • filodej
  • lidt smør
  • dild 
  • dip af frisk gedeost og skyr eller mayonnaise og skyr eller cremefraiche

Klip optøet filodej i firkanter, læg et par stykker oven på hinanden og pensl med smeltet smør mellem lagene. Læg stakkene på bagepapir på pladen og bag 5-6 minutter i en ca. 180° varm ovn. Afkøl på en rist. Anret med et par skiver kogte kartofler og en dip.

kartoffelhaps

Æblehaps

Vi har vist alle vore yndlingshapser. Noget lækkert, som hverken er forret eller dessert, kun en lille snack, som giver mundvand alene ved tanken. En af mine favoritter er hapser med æble, blid frisk gedeost, et nip aromatisk timian og en smule sprødt sukkerknas på toppen. Det lyder godt, ikk’? Forresten er æblehapser også glimrende til  brunchgæster.

Skær et lille fast æble (ca. 100 g) i to 2 cm tykke skiver. Resten af æblet giver jeg til fuglene. Udstik evt. kernehuset, jeg gør det nu sjældent, men det kan være praktisk ved større æbler. Læg æbleskiverne på bagepapir eller i et smurt fad, og læg en skive frisk gedeost på hver – jeg bruger altid Petits Chèvres Doux, de passer perfekt i størrelsen, er cremet og dejligt milde. Drys et par friske timianblade og en smule brun farin over, og læg en knivspids smør på toppen. Bag hapserne i en hed ovn, 200-220°, i ca. 10 minutter.

haps2

 

Æblekagen som altid lykkes

Du skal bruge en firkantet bageform, ca. 25×35 cm, eller en springform. Læg tilklippet bagepapir i bunden af formen.

  • 150 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 økologiske æg, str. M/L
  • 150 g mel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • ca. 500 g æbler, 4-5 stk.
  • 1-2 spsk. mandelflager (behøves ikke men pynter og smager)
  • 3- 4 spsk. abrikosmarmelade  (den cremede uden frugtstykker, smøres over den bagte kage, giver fin aroma og gør kagen blank)

Pisk smør og sukker cremet, pisk et æg ad gangen i og dernæst mel, blandet med bagepulver. Fordel dejen i formen.

Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuse. Læg æblerne på dejen og tryk dem let ned. Drys evt. med mandelflager og sæt formen i den 200° varme ovn. Bag kagen i ca. 30 minutter.

Lige før kagen er færdig varmer du marmeladen og smører eller pensler den på kagen.  Sæt den straks tilbage i den hede ovn og giv den ca. 5 minutter mere.

kage1 (1)  kage2 (1)  kage3

Februaræbler

Så kom der sne, hagl, frost og regn. Men også sol, så indimellem smager vejret da en smule af forår. Jeg bruger masser af æbler ved denne tid. De fleste går til solsortene, resten til æblekage (den, som altid lykkes, se opskriften) og til lune æblehapser, min yndlingssnack (se opskriften, den er værd at prøve!). Men som sagt – solsorte skal have æbler, de elsker dem. Jeg halverer æblerne, skærer en lille skive af forneden, så halvdelene står fast og ikke triller rundt, og så lægger jeg dem på terrassen. I forhaven har jeg en helt speciel solsort, hun kender fodertiden, står parat foran bryggersdøren hver morgen.

husets solsort IMG_1237