Hurra for C

Hurra for clementiner og citroner! Og ja, klementin må godt skrives med C ifølge den danske ordbog, og det gør jeg så.  Forresten var det præsten Père Clément som fremdrev den dejlige clementin i 1902! Et fad med clementiner og citroner er en sand eye-catcher, ikke mindst når fadets kulør giver en flor kontrast. Jeg skriver ikke et ord om anvendelsesmuligheder … dem kender vi vist alle. Men det er så opkvikkende med farver her sidst i den kedelige februar. Og når jeg ved denne tid strejfer gennem planteskoler  falder jeg altid for deres citrustræer og tager billeder. Har ikke rum til dem hjemme hos mig, pyt … Men som en ægte citronnørd samler jeg på de smukke gule frugter. Jeg udhuler dem og gemmer dem i fryseren, de er nemlig den perfekte emballage til verdens lækreste hjemmelavede citron-is. Du kan godt glæde dig til opskriften …

Citroner fra planteskolen
Kontraster klæ’r hinanden, gul, orangerød og et fad så blåt som gammeldags blæk