En sidste sommerhilsen

Tid til at rydde op i krukker og altankasser, tid til at samle frø, tid til at beskære og kassere, lukke huller efter de gravelystne hunde, både af min egen og vennernes mange ? – og tid til at inspicere de huller muldvarpene er i gang med – igen, igen ? Men det er nu dejligt at gå rundt og opdage, at den gamle rosmarin har fået en blomst. Lige nu, på septembermånedens sidste dag. Tak for den og på gensyn i oktober.

En smuk rosmarinblomst - og den kan endda spises
En smuk rosmarinblomst – og den kan endda spises

Deja-vu …igen

I år har jeg så mange lækre hindbær, de modnede tidligt, almindeligvis plukker jeg dem først sidst i oktober. En hurtig gennemgang af mine altankasser og krukker gav mig desuden flere håndfulde blandede salatblade, og det var ekstra godt med lidt portulak – det er de kødfulde små runde blade midt på skålen, de ligner Skt. Hans urt. Desværre var der kun få spiselige blomster tilbage, men et beskedent drys er vist ok når jeg kan supplere med de skønne hindbær. Der er dage hvor man/jeg ikke har lyst til de store armsving og slet ikke orker at finde på fancy sammensætninger. MEN godt brød skal der til – en skive økologisk valnøddebrød fra Grennesminde er min favorit. Jeg smører den med blød gedeost, og oven på drypper jeg lidt flydende honning fra min lokale biavler. Pur natur, så meget at være taknemmelig for!

septembersalkat 2015
septembersalat 2015

https://www.facebook.com/story.php?story_fbid=10154262612734035&id=581254034

septembersalat 2016
septembersalat 2016

Nelliker!!!

Det lønner sig at lytte til quizudsendelser, det sker, at man – jeg – fanger et guldkorn. Spørgsmålet var hvad man kan gøre mod de modbydelige frugtfluer, som sværmer omkring i køkkenet så snart der står en skål med friske frugter eller bær. Et drys kryddernelliker holder dem væk, hørte jeg. Duften er simpelthen for stærk … så de søger væk. Jeg prøvede – og det passer! Siden da drysser jeg altid en sjat tørrede kryddernelliker i de fade, jeg har fyldt med frugt  😀