Glem ikke kålen

Selvfølgeligt må der ikke mangle kål i krukkehaven. Jeg fik ingen grønkål sidste år, sprang over, og det ærgrer mig nu.

Flot kål fra krukkehaven
Flot kål fra krukkehaven

Men palmekål er jo også en grønkål!  Den kan sås, men i August sidste år købte jeg en bakke med små økologisk dyrkede planter. Palmekål er flot og smager lidt som grønkål med spinat. Jeg havde den faktisk mest fordi den er så dekorativ, men den er rigtig lækker groft snittet og lynstegt på panden. Jeg spiser den med nogle få stænk soja (Kikkoman)og mange hovlede parmesanflager. Sidste år holdt min palmekål til midt i februar, så jeg er spændt på hvordan det går i år.  Men husk den!

Statustid

Så sidder man (jeg) her i januar og spekulerer over fortid og fremtid …Hvad var godt, hvad overraskede, hvad skuffede, hvad skal prøves … Sjovt nok er alt, jeg straks ser for mit indre øje BLÅT.  Måske fordi jeg holder så meget af den blå kulør:  blå kartofler, blå bønner, hjulkrones blå blomster, hornvioler, kornblomster … selvfølgeligt skal de være med igen! Hvad skuffede? Gule bønner! Men måske kunne de ikke lide de betingelser, jeg bød dem, så pyt. Synes alligevel at de blå bønner er smukkest, selv om de bliver grønne efter kogning. Det mest overraskende i min krukkehave sidste år var – torskemund. Navnet lyder spiseligt, men det er planten nu ikke. Købte en lidt uanselig urt i det økologiske gartneri Grennesminde. Bare fordi jeg ikke kunne stå for navnet – hvorfor hedder planten torskemund? Bliver forklaringen skyldig, jeg kan ikke se nogen lighed mellem en torsks mund og de fine blå blomster, planten producerede. Og den har bredt sig over det hele. Der er næppe en afkrog på terrassen eller en plet i haven hvor der ikke er dukket torskemund op! Det er lige ved at være for meget, men … det handler vist mest om at være hårdhændet med at luge dem væk. Jeg nåede det ikke, jeg orkede det ikke, men jeg smed nogle håndfulde frø bag om hækken, håber, at de vil brede sig der.

Forresten – min torskemund  hedder Linaria purpurea på latin.

Der er meget, som skal prøves igen, fx de fine løgplanter, etageløg, pibeløg, hvidløg. Og der er meget at glæde sig til – fordi ens gamle venner snart vender tilbage fra vinterhi: sødskærm, kommen, kvan, mynte, anisisop, lavendel, timian, salvie, sar, løvstikke og den ukuelige havesyre …

Ventetiden er lang, men det hjælper en smule at få noget lækkert og sundt grønt i vindueskarmen – sæt toppen af et spirende løg i en skål med lidt vand og lad de grønne spirer vokse. Nyd synet. Og klip dit første hjemmedyrkede grønt over en rugbrødsmad – de tykke grønne spirer pynter gevaldigt på en kartoffelmad!

Tykke, saftspændte løgspirer. Smukke at se på og lækre som grønt drys
Tykke, saftspændte løgspirer. Smukke at se på og lækre som grønt drys

 

Kulør skal der til

Når livet føles trist – og det gør det af mange grunde i denne kolde januar – kan det hjælpe lidt at finde på noget smukt og lækkert, lidt glad bliver man (jeg) da igen for en stund. Jeg havde en bakke økologisk gulerodsmix (fra SuperBrugsen) i køleskabets grøntsagsskuffe. Og et granatæble på køkkenbordet. (Nåede desværre ikke at lave et nyt hold af den lækre granatæblesnaps, jeg skrev om i “smagen af nytår”). Delte granatæblet, pressede saften ud- fik knapt 1 dl. Prøv selv: saften skal du i en lille gryde blande med 1 spsk. rørsukker og et skvæt citronsaft. Kog blandingen i 3-5 minutter, den skal blive lidt tykkere.

Gulerødderne skal skrælles, og jeg koger altid de violette først i vand med lidt salt og citronsaft, så de beholder den flotte kulør og ikke farver de andre rødder – de skal nemlig koges for sig selv. Rødderne skal koges al dente, overhældes i et dørslag med koldt vand fra hanen, afdryppes og lægges på en stor tallerken – i hel figur eller halveret, som du nu har lyst til. Hæld den indkogte granatæblesaft over rødderne, spis  godt brød til og mærk efter … det gør godt at spise noget smukt og lækkert. Og sådan en kulørt tallerken kræver ikke de store armsving, mere enkel kan det næppe være!

Økologiske rødder med sødet granatæblesaft sætter kulør på januar
Økologiske rødder med sødet granatæblesaft sætter kulør på januar

Januaræbler

Same procedure as last year … min husfugl, min solsort fra sidste år, står trofast foran bryggersdøren hver eneste morgen. Hun venter, hun ved, at jeg skal gå tur med hunden og at der først serveres guf til fuglen(e). Hun ser godt nok lidt sur ud på billedet, en oppustet han-solsort prøver nemlig at indtage hendes faste plads.

Lækkert æble, solsortens yndlingsmad
Lækkert æble, solsortens yndlingsmad
Det er MIT æble, mon ikke det er det, hun vil udtrykke med det arrige blik
Det er MIT æble, mon ikke det er det, hun vil udtrykke med det arrige blik