P&P&P= P+

Hvad er nu det? Persille, peanuts og parmesan! Tre gange P giver et superP, nemlig en dejlig PESTO.  Der skal blot en smule olie til, så har du den skønneste Pesto. Til friskkogt pasta, til pillekartofler, til kogte bønner (også de tørrede), til tykke skiver tomat, til fisk, til kylling … you name it. Der er så meget andet grønt end basilikum, der duer til pesto, og  lige nu vil jeg slå et slag for persille, den krusede, den fortjener nemlig opbakning, den står for ofte i skyggen af sin glatbladede søster og ikke mindst de sydlandske urter. Petroselinum crispum, som den hedder på latin, er aromatisk og sund, forsyner os med både A- og C-vitamin og trives desuden glimrende i en stor krukke eller altankasse.

Persillepesto

  •  en stor håndfuld kruspersille
  • 25 g peanuts, ristede og saltede
  • 25 g parmesan, skåret fra et helt stykke, ikke færdigrevet
  • 2 spsk. olie, jeg bruger koldpresset økologisk avocadoolie, men tag hvad du bedst kan li´

Skyl persillen, knug den tør i et viskestykke, og hak den med en kniv. Der skal blive ca. 1,5 dl (løs pakket i målebægeret). Hak parmesan i små stykker og findel persille med ost, peanuts og olie i en food processor. En stavblender kan også bruges, men da er det bedst først at hakke ALLE faste ingredienser  med en kniv.

råkost med persillepesto: her er lange strimler af kinaradise og gulerod vendt i pesto
råkost med persillepesto: her er lange strimler af kinaradise og gulerod vendt i pesto

 

Duften af honning og bitre mandler

Det er så smukt, skyer af duftende hvide blomster vokser langs bækken ikke langt fra mig, og nu opdager jeg dem også på marken. Overalt, hvor der er fugtigt, er blomsterne dukket op. Filipendula ulmaria, det tog en rum tid før jeg kunne identificere de dejlige planter – mjødurt! Markernes dronning, i gamle dage brugt til at give sødme og smag til vin, og blomsterne kan bruges til saft og sirup lige som hyldens blomsterskærme, har jeg læst. Så det skal prøves. Men jeg vil også prøve at lade mjødurten få fodfæste i det fugtige hjørne af min have, går på jagt efter frø.

mjødurt dufter af honning og bitre mandler
mjødurt dufter af honning og bitre mandler

 

Banan-is med vilde jordbær

Jeg synes stadig, at de småbitte vilde jordbær er lækrest fra hånden i munden … men der er nu alligevel andre muligheder. Da jeg ville plukke stikkelsbær i dag opdagede jeg nemlig et mylder af jordbærplanter under de tornede buske. Der var også masser af kvikgræs og andet ukrudt, så det var besværligt at høste bærrene, men jeg fik en stor håndfuld foruden alle dem, som straks landede i munden. Og så tænkte jeg på min banan-is i fryseren …

I min barndom var der noget, der hed “uventede gæster”, og det gjaldt at være forberedt. Min mor havde altid hjemmebag parat, en dåse med småkager i skabet eller en kage i kælderen. Det var dengang. Nu til dags kommer der sjældent uventede gæster, men jeg har altid (hjemmelavet) is i fryseren. Bare til mig/os, men gæster må gerne spise med. Min banan-is er superlækker, den behøver ikke pynt, men bær i kontrastfarve klæder den. Blåbær eller brombær er for resten også fine som tilbehør. Og opskriften kan nemt fordobles! (Det fortjener den, synes jeg)

Banan-is

  • 2 bananer, modne men ikke overmodne
  • 1/2 dl citronsaft
  • 1/2 dl appelsinsaft
  • 50 g flormelis

Pil bananerne, læg dem i en frysepose, og frys dem i et døgn, gerne længere. Skær de frosne bananer i skiver, blend dem med de to slags saft og flormelis. Du får ca. 3 dl “softice”, som kan spises straks eller fryses til senere brug. Her har jeg frosset min banan-softice i en lille kageform af silikone, så kan isen nemt skæres i portionsbidder.

smovs - is af bananer med vilde jordbær til
smovs – is af bananer med vilde jordbær til

 

Fra hånden i munden

Der er råvarer, som bare ikke kan blive bedre, tænker jeg, mens jeg plukker vilde jordbær. Skov-jordbær hedder de også i Danmark, svenskerne kalder dem smultron. Hjemme hos mig vokser de langs hækken og under flere buske. Fuglene kan også li’ dem, men jeg lader dem ikke få det hele. Jeg tager revanche, de har nemlig stjålet alt for mange af de jordbær, jeg havde i krukker, se min junifavorit. Bedre held næste år, men de vilde jordbær er noget af det lækreste man kan plukke. De har sådan en afdæmpet sødme, de knaser i munden og de dufter endda. Så de skal fra hånden i munden! 

vilde jordbær fra haven
vilde jordbær fra haven

Kold agurkesuppe med dild

Læskende, let og med en god, fyldig konsistens – sådan en skål kold agurkesuppe er bestemt ikke værst på en varm sommerdag.

en flaske med dildeddike pynter i vindueskarmen
en flaske med dildeddike pynter i vindueskarmen

Den krydres med hjemmelavet dildeddike -bare kom en stor håndfuld dildskærme og også et par dildkviste i en bredhalset flaske, fyld op med hvidvinseddike, prop flasken til og stil den i vindueskarmen. Vent et par dage før du bruger eddiken, jeg har min stående hele sommeren. TIP: Brug skærmdild fra grønthandleren hvis du ikke har din egen dild.

Til agurkesuppen skal du skrælle en salatagurk og skære den i tynde skiver. Bland dem i en skål med 1 tsk. salt, helst dildsalt (se Hurra for dild) og 1 tsk. sukker. Lad blandingen trække 1 time. Rør i mellemtiden 1 dl piskefløde med 1 spsk. citronsaft. Blend agurkeskiver (med den væde, der har dannet sig) med den tyknede fløde og 1 spsk. dildeddike. Stil suppen koldt, gerne natten over. Rør før servering klippet dild, tynde skiver radise og evt. lidt hakket agurk i suppen. TIP: Brug yoghurt i stedet for syrnet fløde hvis du vil spare kalorier.

lækker kold agurkesuppe med dild og radiser
lækker kold agurkesuppe med dild og radiser

 

 

Hurra for dild

Ifølge Den Danske Ordbog er en dille et fænomen som dykes energisk af en enkelt person. Så jeg må konstatere at jeg har en dille med dild. Dild er en ballerina blandt mine urter, og duft og smag af frisk dild er uforlignelig. Det er trist at skulle nøjes med supermarkeds dild, klemt inde i potter. TIP: Hvis du skal købe dild, så gå til grønthandleren og køb et tykt bundt. Hjemme igen skal du klippe et par cm af stænglerne. Stil bundtet i en kande og hæld lidt kogende vand ved. Når vandet er koldt stilles kanden i køleskabet, og dilden holder sig flot og spændstig. En rigtig god fidus, men fremgangsmåden duer kun til dild.

Det er bedst og tilmed nemt selv at dyrke dild. Almindeligvis sår jeg frø, men i år har  jeg købt en bakke (økologisk dyrkede) små planter i et gartneri og plantet dem ud i en altankasse. Det var engang i maj, og nu er min dild næsten meterhøj og har fået fine gulgrønne skærme. Tid til at frådse med dild. Jeg holder meget af dildsalt –  saltflager, stødt sammen med dild, både blade og skærme. Spar på saltflager, vær ødsel med dild!

Og til aftensmaden er det rart med et stykke fisk, fx laksefilet med skind, som dækkes med en stor håndfuld frisk dild. 300-350 g laks er passende til to. Fisken lægges med skindsiden nedad i et fad og fisken bages i en 200° varm ovn i 15-18 minutter. Krydres med dildsalt efter smag.

laksefilet med dild på toppen
laksefilet med dild på toppen
saltflager og dild, ingredienser til dildsalt
saltflager og dild, ingredienser til dildsalt
sådan ser det friske dildsalt ud
sådan ser det friske dildsalt ud
ovnbagt laks med sprød dildtop
ovnbagt laks med sprød dildtop

 

Sikken glæde

Kornblomster! Mine egne er ikke så langt fremme endnu, men da jeg gik tur med hunden opdagede jeg dem helt tilfældigt på en mark og kunne ikke modstå fristelsen, plukkede mig en lille blå buket. Den pynter gevaldigt. Når mine egne kornblomster kan plukkes vil jeg drysse de fine blå kronblade over salat, koldskål og en kartoffelmad …

min yndlingsbuket, vilde kornblomster
min yndlingsbuket, vilde kornblomster

Blå høst

min blå høst
min blå høst

Man føler sig lidt som tryllekunster med blå kartofler; det er altid sjovt at se de forbavsede blikke, når jeg sætter min blå mos på bordet. Den smager meget godt, men er nok bedst som en slags tapas, ikke som almindeligt tilbehør. Blå, eller bedre sagt violet kartoffelmos bør forresten ikke stå fremme alt for længe, så ilter den, bliver mørkere – og det er ingen trylleri, skyldes blot luftens syreindhold.

Fremgangsmåden er som til almindelig kartoffelmos. Kartoflerne koges med skræl ( de blå skal almindeligvis have lidt kortere tid!), pilles, køres gennem en kartoffelpresser, røres med lidt hed mælk og lidt smør og krydres med peber fra kværn.

de kogte blå kartofler er ofte flot marmorerede indeni
de kogte blå kartofler er ofte flot marmorerede indeni
mos af blå Congo med ovnristet skinke
mos af blå Congo med ovnristet skinke

PS Hedebølgekartofler

De første kartofler af egen avl skal nydes med respekt ;-), uden store armsvig. Bedst på klassisk manér, kogt og med lidt smør og saltflager. Næstbedst er de i skiver som pålæg på godt brød, med eller uden grønt drys, men gerne med et drys kryddersalt =  flagesalt (fx Maldon), som du i en morter støder sammen med lidt af din yndlingsurt. Jeg bruger gerne dild, den vokser så fint i min altankasse og har flotte skærme lige nu. Sidst men ikke mindst er der selvfølgeligt kartoffelsalat:

nye kartofler med radisevinaigrette og dild-salt
nye kartofler med radisevinaigrette og dild-salt

Små til mellemstore nye kartofler koges, halveres, og vendes endnu lune i en dressing af mild eddike (jeg sværger til havtorneddike) og avocadoolie (min personlige favorit), tilsat lidt dijonsennep. Du får ingen mængdeanvisninger, bare prøv og smag dig frem. Men brug ikke for meget dressing, kartoflerne skal blot fugtes, de må ikke svømme. Skær til hver 2-3 aflange radiser i skiver på langs og dernæst i terninger på tværs. Bland dem med kartoflerne. Og så tilsættes det fine grønne drys, her altså dild-salt. Det lækre ved denne enkle kartoffelsalat er de forskellige konsistenser – de bløde kartofler og de sprøde radiser klæder hinanden, dildsalt giver kant og havtorneddike i dressingen giver en forunderlig sødme.

Hedebølgekartofler

Måske skulle jeg have ventet endnu en uge, så var de mindste kartofler blevet større … Men her i starten af juli havde vi hedebølge, jeg tabte tålmodigheden, de grønne kartoffeltoppe blev slatne, jeg orkede ikke at vande hele tiden og 78 døgn i min nyindkøbte potato pot måtte være nok, tænkte jeg. Op med kartoflerne. Godt 700 g kartofler fik jeg! Det er faktisk flot, en potato pot kan jo ikke rumme meget.  Alligevel, sådan en potato pot er god og kan absolut anbefales hvis du kun har lidt plads, fx en lille altan. Og det lønner sig så meget at dyrke sine egne kartofler, selv om det kun er en eneste gang! Fornøjelsen ved at se spirerne blive til grønne toppe og se dem vokse, og glæden ved at få fingrene i jorden, føle knoldene og få dem op en efter en er så stor! Se også min Kartoffellyst fra den 20 April. Og endnu en glæde – de hjemmedyrkede knolde er så fine og rene, som var de af marcipan.

sådan ser indmaden i min potato pot ud
sådan ser indmaden i min potato pot ud
Folvahøst efter 78 dage i potato pot
Folvahøst efter 78 dage i potato pot