Hurra for dild

Ifølge Den Danske Ordbog er en dille et fænomen som dykes energisk af en enkelt person. Så jeg må konstatere at jeg har en dille med dild. Dild er en ballerina blandt mine urter, og duft og smag af frisk dild er uforlignelig. Det er trist at skulle nøjes med supermarkeds dild, klemt inde i potter. TIP: Hvis du skal købe dild, så gå til grønthandleren og køb et tykt bundt. Hjemme igen skal du klippe et par cm af stænglerne. Stil bundtet i en kande og hæld lidt kogende vand ved. Når vandet er koldt stilles kanden i køleskabet, og dilden holder sig flot og spændstig. En rigtig god fidus, men fremgangsmåden duer kun til dild.

Det er bedst og tilmed nemt selv at dyrke dild. Almindeligvis sår jeg frø, men i år har  jeg købt en bakke (økologisk dyrkede) små planter i et gartneri og plantet dem ud i en altankasse. Det var engang i maj, og nu er min dild næsten meterhøj og har fået fine gulgrønne skærme. Tid til at frådse med dild. Jeg holder meget af dildsalt –  saltflager, stødt sammen med dild, både blade og skærme. Spar på saltflager, vær ødsel med dild!

Og til aftensmaden er det rart med et stykke fisk, fx laksefilet med skind, som dækkes med en stor håndfuld frisk dild. 300-350 g laks er passende til to. Fisken lægges med skindsiden nedad i et fad og fisken bages i en 200° varm ovn i 15-18 minutter. Krydres med dildsalt efter smag.

laksefilet med dild på toppen
laksefilet med dild på toppen
saltflager og dild, ingredienser til dildsalt
saltflager og dild, ingredienser til dildsalt
sådan ser det friske dildsalt ud
sådan ser det friske dildsalt ud
ovnbagt laks med sprød dildtop
ovnbagt laks med sprød dildtop