Viola cornuta, mit oktoberfund

Det blæser en del, der er finregn, og de fleste vil hurtigt hjem denne sidste sene mørke eftermiddag i oktober. I et hjørne ved min lokale supermarked opdagede jeg en hylde med forblæste, delvist allerede udtørrede planter – mest lyng, men der var også et par små potter med hornvioler. Viola cornuta. Sådan en skulle med hjem! Om foråret har jeg flere i haven, mange kan nemlig overvintre, de kommer igen og jeg bruger dem gerne som spiselig pynt på salat og kager. Denne oktoberskønhed planter jeg ud i et beskyttet hjørne, håber at se den på ny næste år.

Denne smukke hornviol reddede jeg fra blæst og regn

Oktobersmovs

Fintsnittet rød spidskål, saltede mandler, to smukke blomster af den utrættelige storkenæb og en lillebitte buket Sankthans urt – en salat kan være så nem, så delikat og så smuk – jeg synes at denne fjerner ethvert tilløb til oktobertristesse. Der skal en dressing til, selvfølgelig. Jeg bruger en stor skefuld (eller to) af min hjemmelavede kvædegelé. Opskriften finder du under “Duften af jul” fra den 25. december 2015! Men geléen, jeg lavde sidste år, altså i 2016, blev ikke så stiv som ønsket 😰 Alligevel er jeg glad at jeg ikke prøvede at gøre den stivere, altså koge den op igen. Den let flydende konsistens gør den nemlig til en herlig salatdressing!

Smuk, delikat og meget enkel oktobersalat af rød spidskål, saltmandler og blomster fra haven. Den halve figen kan udelades, men smager godt til, spises med teske

De smukke sure bær

Bare smukt – orangerøde bær og blå septemberhimmel

Javist er de sure, de smukke røde rønnebær, som netop nu lyser op i solskin og ikke mindst på de triste gråvejrsdage, vi har alt for mange af.  Pluk en klase eller to og læg de ribbede bær et par døgn i fryseren, så mildnes smagen. Kom dem endnu frosne i et syltetøjsglas og dæk dem med smagsneutral brændevin – klar Brøndum eller vodka. Eller prøv den økologiske BASIS fra Aalborg, den er dejlig mild og har en anelse sødme. Fås i “sylteglas” med 50 cl.

Læg bærrene frosne i smagsneutral brændevin

Allerede efter 3 døgn har bærrene afgivet kulør, alkoholen er blevet svagt rosa, og efter endnu et par døgn nærmer kuløren sig det lyserøde. Vent gerne et par uger før du spæder med mere smagsneutral brændevin efter smag. Rønnebærsnaps passer til sild og kraftige kødretter.

Rønnebær hører med til de vilde fugles vinterføde. Husk at plukke de nederste klaser, du må ikke hoppe højt – der skal blive mad tilbage til dem, der kan flyve.

Regnvejrsbuket

Det regner. Igen, igen. Og mine smukke hjulkroneblomster hænger med hovedet, så jeg spænede ud og klippede mig en gren til vasen i vindueskarmen. Så er der noget rart at kikke på, og noget smukt at drysse på salat eller smørrebrød – en hjulkroneblomst eller to på en leverpostejmad er en klassiker.

Redningsplanken

Alle bør have en redningsplanke til de dage hvor man enten har travlt eller bare ikke gider at lave (sund) mad. Hvad jeg mener med redningsplanken? Såmænd de tre ting, jeg altid har i huset, og som jeg så varmt kan anbefale. Hos mig er det belugalinser, de små sorte, som hedder sådan fordi de (med lidt god vilje) ligner Beluga kaviar. Desuden æbler. Og peanuts. Linserne kan byttes ud med sort quinoa, æblerne med pærer og peanuts med mandler, de er også sundere! Så der er mangle muligheder for variation. Jeg elsker salaten solo, men den er også fin til et stykke varmrøget makrel eller en rest stegt kylling. Prikken over i- et lige nu er mine sidste hjulkroneblomster.

Selve salaten laves i et snuptag. 1 dl Belugalinser skylles, koges små 20 minutter i 2 dl vand og blandes afdryppet med 1-2 spsk. skovbæreddike (fra Nordic vinegar) eller en anden mild og aromatisk frugteddike. Blandes med små bidder af (skrællet) æble og en lille håndfuld groft hakkede peanuts eller smuttede mandler.

Blå blomst fra marken

Så lærte jeg det! Sidste år efterspurgte jeg cikorie i planteskolerne, efterlyste den også i flere gartnerier, men der var ikke bid. Den plante kunne ingen klare – men efterhånden ved jeg da også hvorfor! Den vokser jo vildt på marken og i grøftekanter, og den er meget almindelig her i i Østdanmark. Og i år, netop i juli/august lyser de smukke blå blomster op mellem alt det grønne. Men de er ike sådan til at plukke, de er seje, enten skal de trækkes op med rod  – og det kræver kræfter – eller man skal have en saks i lommen. Men nu, sidst i august, var jeg sørme heldig, fandt en cikorie i Grennesminde, det dejlige økologiske gartneri. Købte planten for blomsternes skyld og plantede den ud ved hækken – er spændt på om den vil blomstre næste år. Den sidste blomst pynter nu på min sensommer-kartoffelsalat. Foruden mine egne kartofler bruger jeg hvad jeg har her sidst i august: portulak (lige under cikorieblomsten), sankthansurt i strimler, skotsk lostilk og bibernelle (se under “nye venner” ) og et rundhåndet drys af de smukke og lækreblomsterknopper af min løgplante Allium angulosum med tilnavnet “Summer Beauty”. Og ellers? – bare peber fra kværn, et par stænk avocadoolie og mild æblecider eddike.

Kartoffelsalat med cikorieblomst og grønt fra sensommerhaven

 

Pluksalat

Her er hvad jeg havde lyst til at plukke og smage på i dag på en hurtig rundtur blandt mine krukker:  (set med uret) et tallerkensmækkerblad, purløgsstilke, wasabi-rucola, blade og blomst, portulak, bibernelle, pink blomster af prærieløg, rød basilikum og en duftende hornviol.

Blandingen er smuk og delikat, og dressing er bandlyst! Jeg sprayer blot lidt koldt vand over blandingen, så kan man bedst opleve pluksalatens forskellige smagsnuancer og konsistenser. I morgen og i løbet at de næste julidage kommer der andre blade og blomster til – det er jo det, der gør det så spændende at have mange krukker og potter med spiselige urter og blomster.

Og så må jeg lige fremhæve en sommerblomst, jeg slet ikke kan stå for – COSMEA, som hører til slægten stolt kavaler. Den kan ikke spises men er forrygende frodig og smuk i en stor krukke blandt alle mine andre med spiselige planter.

Den stolte kavaler pynter gevaldigt blandt krukker med krydderurter
Syv slags selvpluk til en lækker tallerken

Nye venner

Det var så den maj, må jeg konstatere. Den søde milde maj, som indimellem levede op til ordene, men alt for ofte bare var koldt og blæsende. Alligevel har jeg igen oplevet at gensynsglæden er og bliver den dejligste glæde! Planterne må have en indre ur – mine valmuer kom med knopper i løbet af natten, og også den sent blomstrende af mine rhododendron har åbnet sig på denne sidste majdag. Ramsløg blomstrer, skovmærke blomstrer, hvidløgenes grønne toppe rækker ud mod himlen og … na ja, ukrudtet pibler også ud af jorden. 😟 Noget af det bedste i maj er at man kan få nye venner. Mine sidste tre nye er wasabi-rucola, smuk og med dejligt stærk smag. Desuden purløg med hvide blomsterskærme, bibernelle og skotsk lostilk. Sidstnævntes blade smager som persille og selleri og løvstikke, som urten er i familie med. Og allerede den spæde blomsterskærm dufter dejligt af honning. Det bliver spændende at gå i køkkenet med de nye venner. Bibernelle er der næsten ingen der kender i DK, det latinske navn er Sanguisorba minorJeg kender urten fra Tyskland, der bruges den ofte i salater, urtesaucer og dressinger.

Fint fligede blade af bibernelle
set mod uret: wasabi-rucola, hvid purløg og skotsk lostilk
Purløg med hvide blomsterskærme
Surdejsbrød med oliventapenade, tomatskiver og purløgsblomster

 

Hundens blomster

Tænk, der findes en blomst til labradorhunde! Da jeg læste om den og læste, at den skulle være en god bunddækker, og den slags har jeg brug for … så var jeg straks på vej til planteskolen. Viola labradorica har mørke blade, de er både mørkegrønne og purpurfarvne, og de meget små lysviolette blomster har en sart violduft.  Som ejer af en labrador ku’ jeg selvfølgeligt ikke stå for dem! 

Blomsterne er ganske små, til billedet har  jeg  ligget på knæ foran dem.

 

Verdens lækreste citron-is

Jeg er ikke glad for selvros og overstrømmende ord, men min is smager himmelsk – bedre kan citron-is ikke smage! Prøv selv. Jeg serverer den gerne i udhulede citroner, men almindelige portionsglas duer selvfølgeligt også. Til isen skal du bruge 2 økologiske citroner. Skræl skallen af så tyndt som overhovedet muligt – den “hvide pels” på bagsiden giver nemlig en bitter bismag! Klip skallen i små stykker og blend dem sammen med 150 g sukker. Pres saften af citronerne, du skal bruge 1 dl. Blend den med citronsukkeret og rør den i 4 dl piskefløde. Stil blandingen et par timer i køleskab før den fryses i en ismaskine.  Sådan en ismaskine giver den fineste konsistens, men du kan sagtens fryse blandingen i en fryseegnet skål, så skal der bare røres godt og grundigt med jævne mellemrum.

Udhulede citroner er flot emballage til den skønne citron-is
Snehvid, himmelsk citron-flødeis. Bruges udhulede citroner som emballage er her til 8-10 frugter