Nye venner

Det var så den maj, må jeg konstatere. Den søde milde maj, som indimellem levede op til ordene, men alt for ofte bare var koldt og blæsende. Alligevel har jeg igen oplevet at gensynsglæden er og bliver den dejligste glæde! Planterne må have en indre ur – mine valmuer kom med knopper i løbet af natten, og også den sent blomstrende af mine rhododendron har åbnet sig på denne sidste majdag. Ramsløg blomstrer, skovmærke blomstrer, hvidløgenes grønne toppe rækker ud mod himlen og … na ja, ukrudtet pibler også ud af jorden. 😟 Noget af det bedste i maj er at man kan få nye venner. Mine sidste tre nye er wasabi-rucola, smuk og med dejligt stærk smag. Desuden purløg med hvide blomsterskærme, bibernelle og skotsk lostilk. Sidstnævntes blade smager som persille og selleri og løvstikke, som urten er i familie med. Og allerede den spæde blomsterskærm dufter dejligt af honning. Det bliver spændende at gå i køkkenet med de nye venner. Bibernelle er der næsten ingen der kender i DK, det latinske navn er Sanguisorba minorJeg kender urten fra Tyskland, der bruges den ofte i salater, urtesaucer og dressinger.

Fint fligede blade af bibernelle
set mod uret: wasabi-rucola, hvid purløg og skotsk lostilk
Purløg med hvide blomsterskærme
Surdejsbrød med oliventapenade, tomatskiver og purløgsblomster

 

Hurra for Grønlægger og kammerater!Jeg har ikke høns i haven – ikke endnu. Men jeg fik blod på tanden, fik nemlig en lille kurv med de smukkeste nylagte hønseæg af en veninde, som har tre dejlige døtre, to herlige labradorpiger, høns, bier  – og selvfølgeligt en skøn mand, som er med(ansvarlig) til det hele ? De dejlige æg er ikke blot smukke, de smager også forrygende – tak til Grønlægger (den laver de pastelgrønne/lyseblå æg), tak til Tværstribet Skovhøne, tak til Mørklægger,(mørk Sussex), tak til Sort Skovhøne!

Påskeæg midt i januar, naturens flotteste kulører
Påskeæg midt i januar, naturens flotteste kulører

Lottes hønseæg 005

Statustid

Så sidder man (jeg) her i januar og spekulerer over fortid og fremtid …Hvad var godt, hvad overraskede, hvad skuffede, hvad skal prøves … Sjovt nok er alt, jeg straks ser for mit indre øje BLÅT.  Måske fordi jeg holder så meget af den blå kulør:  blå kartofler, blå bønner, hjulkrones blå blomster, hornvioler, kornblomster … selvfølgeligt skal de være med igen! Hvad skuffede? Gule bønner! Men måske kunne de ikke lide de betingelser, jeg bød dem, så pyt. Synes alligevel at de blå bønner er smukkest, selv om de bliver grønne efter kogning. Det mest overraskende i min krukkehave sidste år var – torskemund. Navnet lyder spiseligt, men det er planten nu ikke. Købte en lidt uanselig urt i det økologiske gartneri Grennesminde. Bare fordi jeg ikke kunne stå for navnet – hvorfor hedder planten torskemund? Bliver forklaringen skyldig, jeg kan ikke se nogen lighed mellem en torsks mund og de fine blå blomster, planten producerede. Og den har bredt sig over det hele. Der er næppe en afkrog på terrassen eller en plet i haven hvor der ikke er dukket torskemund op! Det er lige ved at være for meget, men … det handler vist mest om at være hårdhændet med at luge dem væk. Jeg nåede det ikke, jeg orkede det ikke, men jeg smed nogle håndfulde frø bag om hækken, håber, at de vil brede sig der.

Forresten – min torskemund  hedder Linaria purpurea på latin.

Der er meget, som skal prøves igen, fx de fine løgplanter, etageløg, pibeløg, hvidløg. Og der er meget at glæde sig til – fordi ens gamle venner snart vender tilbage fra vinterhi: sødskærm, kommen, kvan, mynte, anisisop, lavendel, timian, salvie, sar, løvstikke og den ukuelige havesyre …

Ventetiden er lang, men det hjælper en smule at få noget lækkert og sundt grønt i vindueskarmen – sæt toppen af et spirende løg i en skål med lidt vand og lad de grønne spirer vokse. Nyd synet. Og klip dit første hjemmedyrkede grønt over en rugbrødsmad – de tykke grønne spirer pynter gevaldigt på en kartoffelmad!

Tykke, saftspændte løgspirer. Smukke at se på og lækre som grønt drys
Tykke, saftspændte løgspirer. Smukke at se på og lækre som grønt drys

 

Duften af honning og bitre mandler

Det er så smukt, skyer af duftende hvide blomster vokser langs bækken ikke langt fra mig, og nu opdager jeg dem også på marken. Overalt, hvor der er fugtigt, er blomsterne dukket op. Filipendula ulmaria, det tog en rum tid før jeg kunne identificere de dejlige planter – mjødurt! Markernes dronning, i gamle dage brugt til at give sødme og smag til vin, og blomsterne kan bruges til saft og sirup lige som hyldens blomsterskærme, har jeg læst. Så det skal prøves. Men jeg vil også prøve at lade mjødurten få fodfæste i det fugtige hjørne af min have, går på jagt efter frø.

mjødurt dufter af honning og bitre mandler
mjødurt dufter af honning og bitre mandler