Jeg bliver altid så glad når jeg får øje på årets første radiser i supermarked. Det tager tid før de danske dukker op, men på en kold gråvejrsdag her i starten af marts og tanken om at kalenderens sommertid allerede starter om bare to! uger … da bliver jeg begærligt, kan ikke stå imod og køber (hollandske)radiser. Fjerner de grønne blade – dem bruger jeg først/kun når den danske sæson er begyndt. Med radiserne kommer længslen efter lune dage ekstra stærkt tilbage – og det første, jeg vil sætte på bordet når den tid kommer, det er min favorit, en herlig cremet koldskål. Ja, vejret er ikke til den slag lige nu, men hvorfor ikke tage forskud på glæderne … Til to skal du bruge 4 dl økologisk kærnemælk, 2 dl økologisk piskefløde og saft af 1/2 citron. Rør det hele sammen om aftenen, og stil blandingen i køleskab til næste dag. Rør evt. lidt revet agurk i suppen, suppler med en top groft revet agurk og skiver af radiser. Spiselige blomster som hjulkrone eller morgenfruer er ikke det ringeste, du kan pynte med ? når vi nærmer os sommeren.

