Cookies mod vintertristesse

I januar og februar er dagene så ofte grå og triste, og så bager jeg cookies. Store, sprøde, lækre cookies! Helst med peanuts og mørk chokolade, begge dele har  jeg altid i huset. Opskriften er enkel og meget nem. Hvis du ikke har lys farin bruger du bare rørsukker. En gang imellem bager jeg med kokossukker, som giver en fin, karamelagtig sødme.

Sprøde cookies med peanuts og  chokolade
  • 120 g crunchy jordnøddesmør
  • 120 g smør
  • 120 g rørsukker
  • 100 g lys farin
  • 1 stort æg
  • 175 g hvedemel
  • 1/2 tsk. bagepuver og 1/2 tsk. natron
  • 75 g peanuts (ristede og saltede)
  • 75 g hakket mørk chokolde, 70-80%

Pisk de to slags smør cremet, tilsæt de to slags sukker og de øvrige ingredienser, og rør dejen godt sammen. Sæt med to skeer toppe på bagepapir, tryk dem flade, og bag kagerne i den 175° varm ovn i ca. 12 minutter.