P&P&P= P+

Hvad er nu det? Persille, peanuts og parmesan! Tre gange P giver et superP, nemlig en dejlig PESTO.  Der skal blot en smule olie til, så har du den skønneste Pesto. Til friskkogt pasta, til pillekartofler, til kogte bønner (også de tørrede), til tykke skiver tomat, til fisk, til kylling … you name it. Der er så meget andet grønt end basilikum, der duer til pesto, og  lige nu vil jeg slå et slag for persille, den krusede, den fortjener nemlig opbakning, den står for ofte i skyggen af sin glatbladede søster og ikke mindst de sydlandske urter. Petroselinum crispum, som den hedder på latin, er aromatisk og sund, forsyner os med både A- og C-vitamin og trives desuden glimrende i en stor krukke eller altankasse.

Persillepesto

  •  en stor håndfuld kruspersille
  • 25 g peanuts, ristede og saltede
  • 25 g parmesan, skåret fra et helt stykke, ikke færdigrevet
  • 2 spsk. olie, jeg bruger koldpresset økologisk avocadoolie, men tag hvad du bedst kan li´

Skyl persillen, knug den tør i et viskestykke, og hak den med en kniv. Der skal blive ca. 1,5 dl (løs pakket i målebægeret). Hak parmesan i små stykker og findel persille med ost, peanuts og olie i en food processor. En stavblender kan også bruges, men da er det bedst først at hakke ALLE faste ingredienser  med en kniv.

råkost med persillepesto: her er lange strimler af kinaradise og gulerod vendt i pesto
råkost med persillepesto: her er lange strimler af kinaradise og gulerod vendt i pesto

 

Laurbærhøst

Det er dejligt at høste laurbær, også helt bogstaveligt. De friske blade af ægte laurbær, Laurus nobilis, er nemlig et spændende krydderi, og den smukke laurbærbusk trives problemløst i en krukke på altan og terrasse, bare den får lys og læ og vandes jævnligt. Laurbærblade bruges sammen med persille- og timiankviste til den klassiske franske krydderbuket bouquet garni, som giver smag til supper, saucer og sammenkogte retter. Men de spiller også perfekt sammen med andre krydderier. Kom to laurbærblade, et stykke hel kanel og en stjerneanis i  en tefilterpose (eller et stykke gaze) og lad krydderierne trække med i tekanden. Og når kulden nærmer sig igen senere på året giver sådan en laurbærbuket også spændende smag til en toddy eller rødvinsgløgg. 

Laurbærblade, du selv tørrer, har finere kulør og mere smag end de fleste, du kan købe. Læg friske blade mellem to viskestykker/servietter, læg noget tungt oven på og vent. Vend bladene indimellem. Når de er helt tørre gemmes de i et glas, som stilles mørkt.

Laurbærsalt  klæder fugl, fisk og  grøntsager. Klip et pænt stort laurbærblad i stykker med en saks, selve bladribben skal ikke med. Stød bladstykkerne sammen med 1/4 tsk. havsaltflager,  og gnid dernæst evt.blandingen gennem en si. TIP: Lav gerne en større portion, det smukt smaragdgrønne salt er også en fin lille gave.

Laurbærsne er en raffineret og meget delikat mundfuld. Den skal ikke bruges som dessert,  er tænkt som en lille forfriskelse midt under en middag, gerne efter en hot hovedret. Alligevel – jeg elsker den også uden middag! Her er til to eller fire personer – der skal jo kun bruges en stor skefuld sne til hver, men det lønner sig at fordoble opskriften … Bring 2,5 dl vand i kog med 50 g sukker. Tilsæt 12 friske laurbærblade. Lad alt simre et par minutter mere og derefter trække under låg i et par timer. Tilsæt 1 spsk. siet citronsaft og 2,5 dl hvidvin (tør/halvtør), og afkøl blandingen et par timer i køleskab, evt. natten over. Sis og fryses. Om muligt i en ismaskine, ellers i en flad bakke, og så skal du jævnligt skrabe og røre  i massen.

laurbærsne
laurbærsne
laurbærsalt
laurbærsalt
her tørres laurbærblade
her tørres laurbærblade

Sej urt med pebret smag

Sar, eller bedre sagt vintersar (satureja montana) er en fin krydderurt, som er gået lidt i glemmebogen. Desværre. Netop nu, sidst i februarmåned, er der ikke meget at hente i mine urtepotter; jeg kan plukke et par salvieblade og timian står også trofast til rådighed, men ellers … der er sar, vintersar. Herligt, ikke just så smuk at se på lige nu, men den smager som den skal, pebret og med en snert af eukalyptus. Bare det at tygge på et blad renser ganen.  vintersar kopiJeg har tit tænkt at der skulle en buket sar på bordet ved en stor middag – så behøves ingen sorbet, den klassiske ganerenser mellem retterne – et grønt blad kan klare det.

 

Ved denne årstid bruger jeg ofte vintersar  til en gremolata.   Den klassiske består af persille, hvidløg og citronskal, som hakkes fint sammen og drysses traditionelt over osso buco. Med vintersar bliver blandingen mere stærk, jeg kan godt li’ et drys på kartofler, blomkål og linser (gerne de sorte) og på kartoffel eller grøntsagssuppe.

vintersar  sar, citron, hvidløg sar gremolata2

 

 

Kartoffelhaps

Fandt et par blå kartofler i en brun papirspose i køleskabets grøntsagsskuffe. De var stadig faste, men jeg ville ikke bruge dem til en kartoffelmad …øjnene spiser med, og   blå kartoffelskiver på mørkt rugbrød er ikke det smukkeste. Så de blev brugt til blå hapser. Blå kartofler er forresten ikke noget nyt, jeg købte mine første blå knolde for mange år siden på en gård. Konen solgte dem stykvis, de skulle lægges til spiring , så  man kunne dyrke sine egne blå kartofler. Hun fortalte, at de på marken altid havde haft en række af de blå blandt de andre. Til de ældre på gården. Blå kartofler er basiske, og de gamle havde gigt, så de bekom dem godt.

  • et par blå kartofler
  • filodej
  • lidt smør
  • dild 
  • dip af frisk gedeost og skyr eller mayonnaise og skyr eller cremefraiche

Klip optøet filodej i firkanter, læg et par stykker oven på hinanden og pensl med smeltet smør mellem lagene. Læg stakkene på bagepapir på pladen og bag 5-6 minutter i en ca. 180° varm ovn. Afkøl på en rist. Anret med et par skiver kogte kartofler og en dip.

kartoffelhaps

Æblehaps

Vi har vist alle vore yndlingshapser. Noget lækkert, som hverken er forret eller dessert, kun en lille snack, som giver mundvand alene ved tanken. En af mine favoritter er hapser med æble, blid frisk gedeost, et nip aromatisk timian og en smule sprødt sukkerknas på toppen. Det lyder godt, ikk’? Forresten er æblehapser også glimrende til  brunchgæster.

Skær et lille fast æble (ca. 100 g) i to 2 cm tykke skiver. Resten af æblet giver jeg til fuglene. Udstik evt. kernehuset, jeg gør det nu sjældent, men det kan være praktisk ved større æbler. Læg æbleskiverne på bagepapir eller i et smurt fad, og læg en skive frisk gedeost på hver – jeg bruger altid Petits Chèvres Doux, de passer perfekt i størrelsen, er cremet og dejligt milde. Drys et par friske timianblade og en smule brun farin over, og læg en knivspids smør på toppen. Bag hapserne i en hed ovn, 200-220°, i ca. 10 minutter.

haps2