Hurra for C

Hurra for clementiner og citroner! Og ja, klementin må godt skrives med C ifølge den danske ordbog, og det gør jeg så.  Forresten var det præsten Père Clément som fremdrev den dejlige clementin i 1902! Et fad med clementiner og citroner er en sand eye-catcher, ikke mindst når fadets kulør giver en flor kontrast. Jeg skriver ikke et ord om anvendelsesmuligheder … dem kender vi vist alle. Men det er så opkvikkende med farver her sidst i den kedelige februar. Og når jeg ved denne tid strejfer gennem planteskoler  falder jeg altid for deres citrustræer og tager billeder. Har ikke rum til dem hjemme hos mig, pyt … Men som en ægte citronnørd samler jeg på de smukke gule frugter. Jeg udhuler dem og gemmer dem i fryseren, de er nemlig den perfekte emballage til verdens lækreste hjemmelavede citron-is. Du kan godt glæde dig til opskriften …

Citroner fra planteskolen
Kontraster klæ’r hinanden, gul, orangerød og et fad så blåt som gammeldags blæk

Novembersnaps

Jeg nåede at plukke et par grene med havtorn på min strandtur med hunden. Det var i starten af denne måned, og det blev ikke til så mange bær, kun 50 g. Men de kan altså også købes dybfrosne, har opdaget dem i Irma. Da jeg elsker granatæbler og min egen granatæblesnaps – se “Smagen af nytår” fra den 30.12.2015, lavede jeg en alliance af de sure gule havtorn og de søde røde granatæblekerner. Og det er en super-alliance, jeg har nemlig prøvesmagt blandingen efter en uges trækketid ?

Der skal bruges 5o g havtorn, kerner af et flot granatæble og 1 stor spsk. honning. Bland alt i et sylteglas, spæd med vodka – brug gerne en hel flaske, altså 70 cl. Ryst alt sammen og lad blandingen trække et par uger før den filtreres.

På med en kraftig vante når der skal plukkes havtorn
På med en kraftig vante når der skal plukkes havtorn
Gule havtorn og røde granatæblekerner
Gule havtorn og røde granatæblekerner
Havtorn, granatæblekerner, honning og vodka
Havtorn, granatæblekerner, honning og vodka

Hej igen

Hej igen, kære kommen! Det lyder fjollet, men man – jeg – bliver altid så glad når der viser sig nyt liv i de gamle urtekrukker. Rabarber og kvan kommer altid frem ved denne tid, men at det går så stærkt med min kommen  – det kom bag på mig. Jeg holder meget af kommen, dens fligede grønne skud minder om gulerøddernes top, og de kan snildt bruges som lækkert grønt drys senere på året, lige som persille eller kørvel.  Og sidst på sommeren får kommen dejlige hvide blomsterstande – hvis du tørrer dem kan du høste dine egne kommenfrø. Så der er mange gode grunde til at få sig en kommenplante.

Smukke nye skud af Carum carvi, af kommen
Smukke nye skud af Carum carvi, af kommen
Kommenplanten får flotte hvide blomsterstande
Kommenplanten får flotte hvide blomsterstande

Blomkål og marcipan

Det lyder lidt mystisk, men blomkål og marcipan klæder faktisk hinanden! Meget! Så hvis du har en rest marcipan fra julen  skulle du prøve denne lækre, blide, aromatiske suppe. Den er fin som hovedret til to med brød eller (hjemmelavede!!) chips til. Og den gør sig flot som en slags tapas i små skåle på en buffet. Suppen er lidt bleg, så jeg pepper den op med et rundhåndet drys ristede birkes – og de knasende frø er det perfekte tilbehør (synes jeg).

Blomkålsuppe med marcipan

  • buketter af  1/2 blomkål, 275 g eller lidt mere
  • 5 dl vand
  • 1 dl mælk, fx minimælk
  • 50 g marcipan (ren rå marcipan mindst 60% mandler)
  • en skefuld mørk birkes

Kog blomkålsbuketter i vand, tilsæt mælk og små bidder marcipan. Blandingen skal koges i 15-20 minutter. Afkøles og pureres i en blender. Smag om ønsket til med lidt salt – jeg synes ikke, at det er nødvendigt, foretrækker den blide, ganske svagt sødlige mandelsmag, suppen har. Rist birkes let på en tør pande, de skal lige begynde at poppe. Afkøles før de drysses over suppen.

Blomkålsuppe med mandelsmag og birkesdrys
Blomkålsuppe med mandelsmag og birkesdrys

Vinterens lækreste chips

Det er snart slut med grønkål. Jeg har ikke min egen i år (som skrevet sidst), men der fås stadig flotte buketter med økologisk grønkål i gode supermarkeder. Så det er sidste udkald for de hjemmelavede superlækre knasende grønkålchips – og de er sandelig værd at prøve! Kan spises som de er, lige fra ovnen, fx til et glas øl eller vin som spændende snack. Eller drys dem over salaten.

Skyl en eller to bladstokke grundigt under den kolde hane, og tør dem godt i et viskestykke. Riv små buketter af bladene, læg dem på bagepapir på pladen, de må ikke ligge oven på hinanden. Dryp lidt jomfruolivenolie over og drys med en smule stødt eller knust chili. Tør grønkålsbuketterne i en 80° varm ovn (varmluft) i ca. 1 time.

Små buketter af grønkål kan blive til de skønneste chips
Små buketter af grønkål kan blive til de skønneste chips
Sprødt drys, lavet med grønkål
Sprødt drys, lavet med grønkål

Statustid

Så sidder man (jeg) her i januar og spekulerer over fortid og fremtid …Hvad var godt, hvad overraskede, hvad skuffede, hvad skal prøves … Sjovt nok er alt, jeg straks ser for mit indre øje BLÅT.  Måske fordi jeg holder så meget af den blå kulør:  blå kartofler, blå bønner, hjulkrones blå blomster, hornvioler, kornblomster … selvfølgeligt skal de være med igen! Hvad skuffede? Gule bønner! Men måske kunne de ikke lide de betingelser, jeg bød dem, så pyt. Synes alligevel at de blå bønner er smukkest, selv om de bliver grønne efter kogning. Det mest overraskende i min krukkehave sidste år var – torskemund. Navnet lyder spiseligt, men det er planten nu ikke. Købte en lidt uanselig urt i det økologiske gartneri Grennesminde. Bare fordi jeg ikke kunne stå for navnet – hvorfor hedder planten torskemund? Bliver forklaringen skyldig, jeg kan ikke se nogen lighed mellem en torsks mund og de fine blå blomster, planten producerede. Og den har bredt sig over det hele. Der er næppe en afkrog på terrassen eller en plet i haven hvor der ikke er dukket torskemund op! Det er lige ved at være for meget, men … det handler vist mest om at være hårdhændet med at luge dem væk. Jeg nåede det ikke, jeg orkede det ikke, men jeg smed nogle håndfulde frø bag om hækken, håber, at de vil brede sig der.

Forresten – min torskemund  hedder Linaria purpurea på latin.

Der er meget, som skal prøves igen, fx de fine løgplanter, etageløg, pibeløg, hvidløg. Og der er meget at glæde sig til – fordi ens gamle venner snart vender tilbage fra vinterhi: sødskærm, kommen, kvan, mynte, anisisop, lavendel, timian, salvie, sar, løvstikke og den ukuelige havesyre …

Ventetiden er lang, men det hjælper en smule at få noget lækkert og sundt grønt i vindueskarmen – sæt toppen af et spirende løg i en skål med lidt vand og lad de grønne spirer vokse. Nyd synet. Og klip dit første hjemmedyrkede grønt over en rugbrødsmad – de tykke grønne spirer pynter gevaldigt på en kartoffelmad!

Tykke, saftspændte løgspirer. Smukke at se på og lækre som grønt drys
Tykke, saftspændte løgspirer. Smukke at se på og lækre som grønt drys

 

Kulør skal der til

Når livet føles trist – og det gør det af mange grunde i denne kolde januar – kan det hjælpe lidt at finde på noget smukt og lækkert, lidt glad bliver man (jeg) da igen for en stund. Jeg havde en bakke økologisk gulerodsmix (fra SuperBrugsen) i køleskabets grøntsagsskuffe. Og et granatæble på køkkenbordet. (Nåede desværre ikke at lave et nyt hold af den lækre granatæblesnaps, jeg skrev om i “smagen af nytår”). Delte granatæblet, pressede saften ud- fik knapt 1 dl. Prøv selv: saften skal du i en lille gryde blande med 1 spsk. rørsukker og et skvæt citronsaft. Kog blandingen i 3-5 minutter, den skal blive lidt tykkere.

Gulerødderne skal skrælles, og jeg koger altid de violette først i vand med lidt salt og citronsaft, så de beholder den flotte kulør og ikke farver de andre rødder – de skal nemlig koges for sig selv. Rødderne skal koges al dente, overhældes i et dørslag med koldt vand fra hanen, afdryppes og lægges på en stor tallerken – i hel figur eller halveret, som du nu har lyst til. Hæld den indkogte granatæblesaft over rødderne, spis  godt brød til og mærk efter … det gør godt at spise noget smukt og lækkert. Og sådan en kulørt tallerken kræver ikke de store armsving, mere enkel kan det næppe være!

Økologiske rødder med sødet granatæblesaft sætter kulør på januar
Økologiske rødder med sødet granatæblesaft sætter kulør på januar

Januaræbler

Same procedure as last year … min husfugl, min solsort fra sidste år, står trofast foran bryggersdøren hver eneste morgen. Hun venter, hun ved, at jeg skal gå tur med hunden og at der først serveres guf til fuglen(e). Hun ser godt nok lidt sur ud på billedet, en oppustet han-solsort prøver nemlig at indtage hendes faste plads.

Lækkert æble, solsortens yndlingsmad
Lækkert æble, solsortens yndlingsmad
Det er MIT æble, mon ikke det er det, hun vil udtrykke med det arrige blik
Det er MIT æble, mon ikke det er det, hun vil udtrykke med det arrige blik

Smagen af nytår

… eller bedre sagt: smag på nytår sammen med mig – alle I søde kvinder og milde mænd, som findes derude, uden for mit blogunivers. Skal jeg fortsætte? Jeg mangler respons, men pyt … jeg selv forsømmer også alt alt for tit at give ris eller ros. Men her er mit sidste påfund, en forrygende dejlig granatæblesnaps. Den laves på 5-7 dage og smager så godt, at jeg selv skal passe på med ikke at prøvesmage for meget 😆  – granatæblesnaps er nemlig en flot gave til søde kvinder og milde mænd (se ovenfor).

Du skal bruge 1 pænt stort granatæble, 1,5 spsk. lys rørsukker (almindelig sukker duer også), 1/2 flækket vaniljestang og 5 dl klar Brøndum akvavit eller vodka. Skær toppen (den lille “krone” af granatæblet, del den i kvarte og pil kernerne ud. Der bliver 250-270 g kerner. Kom dem i et sylteglas, tilsæt sukker,  vaniljestang og Brøndum/vodka, luk glasset, ryst blandingen og vent. Efter 5-7 dage er den rubinrøde væde klar til at blive hældt igennem en si. Granatæblekerner har afgivet både kulør og smag, men de smager stadig godt!, brug dem fx i salat.

Granatæblekerner har leveret smag og kulør
Granatæblekerner har leveret smag og kulør
Granatæblekerner, vanilje, sukker og vodka
Granatæblekerner, vanilje, sukker og vodka
Kernerne er sigtet fra, nu er nytårssnapsen klar
Kernerne er sigtet fra, nu er nytårssnapsen klar

Duften af jul

Vanilje og kanel, nelliker, stjerneanis, gran og appelsiner … dejlige juledufte. Men for mig er duften af kvæder den fineste ved denne tid. En skål med kvæder kan fylde rummet på forunderlig vis, det dufter … svært at beskrive, lidt af ananas og citron er det nærmeste, jeg kan komme på lige nu. De stenhårde frugter har mange tusinde års kulturhistorie bag sig; for de gamle grækere var de symbol for kærlighed, lykke og frugtbarhed og viet til kærlighedsgudinden Afrodite. Kvæder fås ikke i supermarked, men hos en etnisk grønthandler kan du ved denne tid altid finde pærekvæder. Frugterne ligner forvoksede pærer, deraf navnet. Grønthandleren får kvæderne fra Tyrkiet, men der vokser også kvædetræer herhjemme. De er bare ikke nemme at finde 🙁  Kvæder kan syltes, ovnbages, steges, koges til kompot og laves til sorbet. Og så giver de en pragtfuld strålende rød gelé, supernem at lave og herlig til kød, fx andesteg, og som fyld i pocherede halve æbler. Også lækker på ristet brød (og raffineret til rødkål!)

Kvædegelé: ca. 1 kg kvæder (3 pænt store frugter), 1,5 liter vand, saft af 1 citron og 600 g sukker (gerne lys rørsukker). Skær de vaskede kvæder med skræl og kernehus i mindre stykker, og kog dem meget møre i vand – det tager godt 1 time. Hæld blandingen i en si, beklædt med et stykke tyndt, skoldet stof. Lad saften dryppe af uden at presse kvædemassen. Du får ca. 8 dl saft. Bland den med citronsaft og sukker, og kog alt i 15-20 minutter. Jeg har kogt en halv flækket vaniljestang med,altså kun hylsteret, vaniljekornene havde jeg skrabet ud, men der er masser af smag og kraft i sådan en tømt vaniljestang.. Fordel den flydende gelé i små glas, de skal først lukkes når geléen er kold.

Duftende pærekvæder
Duftende pærekvæder
Smuk og herligt aromatisk kvædegelé
Smuk og herligt aromatisk kvædegelé