Venter på bedre tider

Venter på solskin, blå himmel og fuglesang og … jeg savner sådan at sætte tænderne i en kartoffelmad. Godt rugbrød, smurt med en smule smør (ja! det smager nu bedst!), oven på skiver af mine friskopgravede nye kartofler, nænsomt kogt, dækket med syltede rødløg og et drys kapers. Og NU snyder jeg : bruger de bedste økologiske kartofler, jeg kan få. At lave syltede rødløg er det nemmeste i verden, du kan google masser af opskrifter på nettet, men det vigtigste er at skære løget/løgene rigtigt! Pil det, Halver det fra top til rod og skær det i ganske smalle både – igen fra top til rod. Endelig IKKE i skiver. Kog 2 dele æbleeddike med 1 dl sukker og hæld den kogende lage over løgstrimlerne. Lad alt trække til næste dag, derefter kan de opbevares i køleskab.

Simpel mad- i ordets bedste forstand