Forfra igen

Det var så det år – kan vi sige i morgen. Farvel og kom ikke igen😷

Jeg har holdt pause fra bloggen fordi jeg har arbejdet med andre projekter, men vil gerne fortælle om min store haveglæde: paradisæbletræet malus brandkjær. Det får smukke hvide blomster i maj og mange æbler om efteråret. De er røde og kun på størrelse med kirsebær og ret syrlige at spise. Til gengæld er de herlige til gelé og super til hjemmelavet snaps. Jeg lader altid en håndfuld æbler blive på træet, fordi fuglene sætter stor pris på dem. Opskriften er såre enkel: pluk så mange æbler som  du gider, klip stilkene af og kom æblerne i et sylteglas. Hæld klar snaps (Brøndum, 40%) eller vodka over og lad snapsen trække i 2-3 uger før æblerne sis fra. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *