Selvfølgeligt må der ikke mangle kål i krukkehaven. Jeg fik ingen grønkål sidste år, sprang over, og det ærgrer mig nu.

Men palmekål er jo også en grønkål! Den kan sås, men i August sidste år købte jeg en bakke med små økologisk dyrkede planter. Palmekål er flot og smager lidt som grønkål med spinat. Jeg havde den faktisk mest fordi den er så dekorativ, men den er rigtig lækker groft snittet og lynstegt på panden. Jeg spiser den med nogle få stænk soja (Kikkoman)og mange hovlede parmesanflager. Sidste år holdt min palmekål til midt i februar, så jeg er spændt på hvordan det går i år. Men husk den!