Generalprøve på vinteren

Laurbærbusk i sne, svøbt ind i fiberdug kan den klare sig tæt ved husmuren
Laurbærbusk i sne, svøbt ind i fiberdug kan den klare sig tæt ved husmuren

I april skrev jeg om min laurbær, og den flotte busk har jeg værnet om både sommer og efterår og ikke mindst nu, hvor året går på hæld. Det er kun en uge siden at sneen væltede ned, den 23.november kunne jeg dårligt skovle mig ud af min indkørsel. Sne og frost til minus 10° snakkede de om i radio og tv … heldigvis nåede jeg at gå i gang i god tid,  havde pakket laurbærbusken ind i et beskyttende hylster af fiberdug fra byggemarkedet. Sne og frost er væk igen, til gengæld har vi fået masser af regn og også storm. Jeg har fjernet fiberdugen, men den ligger parat. Det bliver svært, måske umuligt, at få laurbærbusken igennem vinteren, men jeg prøver 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *