Man føler sig lidt som tryllekunster med blå kartofler; det er altid sjovt at se de forbavsede blikke, når jeg sætter min blå mos på bordet. Den smager meget godt, men er nok bedst som en slags tapas, ikke som almindeligt tilbehør. Blå, eller bedre sagt violet kartoffelmos bør forresten ikke stå fremme alt for længe, så ilter den, bliver mørkere – og det er ingen trylleri, skyldes blot luftens syreindhold.

Fremgangsmåden er som til almindelig kartoffelmos. Kartoflerne koges med skræl ( de blå skal almindeligvis have lidt kortere tid!), pilles, køres gennem en kartoffelpresser, røres med lidt hed mælk og lidt smør og krydres med peber fra kværn.