Du skal bruge en firkantet bageform, ca. 25×35 cm, eller en springform. Læg tilklippet bagepapir i bunden af formen.
- 150 g blødt smør
- 150 g sukker
- 2 økologiske æg, str. M/L
- 150 g mel
- 1,5 tsk. bagepulver
- ca. 500 g æbler, 4-5 stk.
- 1-2 spsk. mandelflager (behøves ikke men pynter og smager)
- 3- 4 spsk. abrikosmarmelade (den cremede uden frugtstykker, smøres over den bagte kage, giver fin aroma og gør kagen blank)
Pisk smør og sukker cremet, pisk et æg ad gangen i og dernæst mel, blandet med bagepulver. Fordel dejen i formen.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuse. Læg æblerne på dejen og tryk dem let ned. Drys evt. med mandelflager og sæt formen i den 200° varme ovn. Bag kagen i ca. 30 minutter.
Lige før kagen er færdig varmer du marmeladen og smører eller pensler den på kagen. Sæt den straks tilbage i den hede ovn og giv den ca. 5 minutter mere.