Æblehaps

Vi har vist alle vore yndlingshapser. Noget lækkert, som hverken er forret eller dessert, kun en lille snack, som giver mundvand alene ved tanken. En af mine favoritter er hapser med æble, blid frisk gedeost, et nip aromatisk timian og en smule sprødt sukkerknas på toppen. Det lyder godt, ikk’? Forresten er æblehapser også glimrende til  brunchgæster.

Skær et lille fast æble (ca. 100 g) i to 2 cm tykke skiver. Resten af æblet giver jeg til fuglene. Udstik evt. kernehuset, jeg gør det nu sjældent, men det kan være praktisk ved større æbler. Læg æbleskiverne på bagepapir eller i et smurt fad, og læg en skive frisk gedeost på hver – jeg bruger altid Petits Chèvres Doux, de passer perfekt i størrelsen, er cremet og dejligt milde. Drys et par friske timianblade og en smule brun farin over, og læg en knivspids smør på toppen. Bag hapserne i en hed ovn, 200-220°, i ca. 10 minutter.

haps2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *